Aalborg Rygklinik tilbyder dig hjælp til selvhjælp, i form af artikler på nyhedsbloggen med gratis viden og vejledning om ryglidelser. Hertil er det muligt at købe øvelsesprogrammer tilpasset forskellige lidelser.
Vil du have personlig undersøgelse, konsultation, rådgivning eller behandlingsforløb, så bestil tid til konsultation hos mig på min arbejdsplads Budolfi Privathospital.
Du kan bestille tid til telefon- eller video-konsultation hos mig på min arbejdsplads Budolfi Privathospital.
Ordet “iskias” bruges om bensmerter der stammer fra den store iskiasnerve. Iskiasnerven forgrener sig fra hver side af rygsøjlen og ned til fødderne. Iskiasnerven er den største største nerve i kroppen, og har en tykkelse omtrent som en lillefinger. Iskiasnerven sender signaler til musklerne i benet og foden, sådan at hjernen kan styre benet. Iskias sender også føle-signaler (berøring, smerte, bevægelse, varme, kulde) fra benet og foden, op til hjernen. Læs mere på https://www.aalborgrygklinik.dk/ondt-i-iskiasnerven/
Du kan kontakte Aalborg Rygklinik via kontaktformularen her.
Du finder vores guide til de mest almindelige spørgsmål – klik her.
Behandlingen af iskias-smerter afhænger af årsagen til smerterne. Alle typer iskias behandles derfor ikke på samme måde. Skyldes smerterne at nerven sidder i klemme, vil behandlingen være øvelser der letter trykket på den klemte nerve. I visse tilfælde kan kan medicinsk smertebehandling være gavnlig, og i særligt problematiske tilfælde kan de komme på tale at operere nerven fri.
Er årsagen til smertene stivhed eller arvæv omkring selve nerven, er behandlingen genoptræning med øvelser som styrker og smidiggør det stive væv. Kommer smerterne fra baldens muskler (piriformis) kan skaden behandles med gradvis optræning af de overbelastede muskler. Læs mere på https://www.aalborgrygklinik.dk/ondt-i-iskiasnerven/
Årsager til iskiassmerter kan opdeles i fire kategorier:
1) At nerven sidder i klemme på grund af diskusprolaps, udposning på diskus i lænden, aldersforandringer (slidgigt) i lænden eller overbelastning af ryggen.
2) Stivhed eller arvæv i eller omkring selve iskiasnerven, som følger efter en ryg-operation eller efter en diskusprolaps.
3) Skade eller overbelastning af musklerne i balden eller baglåret (piriformis-syndrom).
4) Kan skyldes en medicinsk sygdom der har påvirket nervevævet.
Læs mere på https://www.aalborgrygklinik.dk/ondt-i-iskiasnerven/
Piriformis-syndrom kan behandles på flere forskellige måder, men jeg foretrækker at behandle smerterne øvelser der sætter patienten i stand til selv at gøre træne smerterne væk. Man kan behandle piriformis med en klassisk stræk-øvelse til behandlingen, men flere af mine patienter har væsentligt bedre effekt af at lave styrketrænings-øvelser, der styrker den skadede eller overbelastede muskel. Læs mere på https://www.aalborgrygklinik.dk/oevelser-til-piriformis-syndrom/
Piriformis er navnet på en muskel der er placeret dybt inde i balden, lige op ad iskiasnerven. Piriformis er egentligt betyder “pæreformet” på latin. Muskelen har fået sit navn på grund af dens pæreformede facon. Muskelen er med til at styre hofteleddet når man spadserer, rejser sig fra en stol, går op og ned ad trapper, løber ture o.s.v. Læs mere på https://www.aalborgrygklinik.dk/oevelser-til-piriformis-syndrom/
De typiske tegn på at din iskias-nerve sidder i klemme er det smerter fra balden og ned i dit lår. Nogle gange kan smerterne trække bed helt ned til foden. Det e også et tegn på en klemt iskias at du får mere ondt når du står oprejst eller hvis du går en tur, og at smerterne er mildere eller går helt væk når du sidder ned. Læs mere på https://www.aalborgrygklinik.dk/iskias-i-klemme/
Den bedste måde at sidde på hvis dine iskiassmerter skyldes at iskiasnerven er klemt, er lade ryggen krumme ryggen forover, så du undgå at sidde med en helt rank ryg. Når du sidder afslappet med ryggen krummet, letter du trykket på nerven, og smerterne vil typisk mindskes. Se eksempler på en god siddestilling her https://www.aalborgrygklinik.dk/siddestilling-med-iskias/
De bedste liggestillinger når du har iskiassmerter fordi iskias sidder i klemme, er at ligge på siden med benene trukket op i fosterstilling, at ligge på ryggen med en pude under knæene så din lænd krummes en smule sammen, eller på maven med en pude eller et tykt tæppe under dine hofter og din mave, sådan at din ryg ikke er rettet helt ud. Se forslagene her https://www.aalborgrygklinik.dk/sovestilling-naar-du-har-iskias/
Spinalstenose er en alderbetinget lidelse. Den fører til forsnævring i rygmarvskanalen og afklemning af nerverne i rygsøjlen. Symptomerne er at der opstår smerter og føleforstyrrelser (snurren, prikken, soven) i det ene eller begge ben og fødder. Ofte vil spinalstenose medføre at at patienten ikke kan gå så langt, fordi smerterne bliver kraftigere når man spadserer. Typisk vil smerterne lindres eller gå helt væk imens man sidder ned. Spinalstenose er ufarligt men generende og forringende for livskvaliteten. Sygdommen udvikler sig langsomt, over mange år. Læs mere på https://www.aalborgrygklinik.dk/hvad-er-spinalstenose/
Spinalstenose kan behandles på flere måder. Oftest vil man starte med at patienten lærer de øvelser der letter trykket på de klemte nerver i ryggen, for at lindre smerterne. Er smerterne meget intense og begrænsende for patienten, kan man supplere med smertestillende medicin. I slemme tilfælde kan man også tilbyde patienten en røntgenvejledt nerverodsblokade, eller en operation hvor man laver mere plads til nerverne, der hvor de sidder i klemme i ryggen. Læs mere på https://www.aalborgrygklinik.dk/spinalstenose-behandling/
Ved diskusprolaps i lænden, vil symptomerne være smerter, snurren eller sovende fornemmelse i det ene eller begge ben. Ved berøring af det smertende ben, kan der være ændret følesans på huden, der kan være svækket muskelstyrke. Reflekserne (knæ, hase og achilles) kan være svagere på det smertende ben. Man regner med at 2-3% af befolkningen rammes af en diskusprolaps i lænden, i løbet af livet. Diskusprolaps i nakken er sjældnere. Smerterne er som regel værst i de første 4 uger. Symptomerne vil gradvist aftage, men der kan gå tre til fire måneder før kroppens helingsmekanismer har en betydelig bedrende effekt på smerterne. Læs mere på https://www.aalborgrygklinik.dk/symptomer-paa-diskusprolaps/
Et rodtryk opstår når nerverødderne, i rygsøjlen, kommer i klemme. Symptomerne på nerverodstryk er smerter og ændret følelse i benet, foden og tæerne. I nogle tilfælde kan nerverodstryk medføre svækkelse musklerne i af benet og foden. Den mest almindelige årsag til nerverodstryk er en diskusprolaps eller aldersbetinget forsnævring leddene i ryggen (spinalstenose). Der kan dog også være andre årsager. Læs mere på https://www.aalborgrygklinik.dk/hvad-er-et-rodtryk/
Sundhedsmyndighederne anbefaler at rodtryk først behandles med øvelser, medicin og vejledning. Hjælper denne behandling ikke, kan man overveje MR-scanning for at få vurderet muligheden for at operere.
I de fleste tilfælde heler en diskusprolaps på naturlig vis (80-90%), ved at prolapsmaterialet skrumper ind, og at kroppens eget immunforsvar nedbryder diskusprolapsen. Helingen sker ved en kemisk proces der har den bivirkning, at den klemte nerve bliver meget følsom og vil gøre ondt. Under helingsprocessen vil helt harmløse bevægelser og aktiviteter medføre en øgning af smerterne. Læs mere å https://www.aalborgrygklinik.dk/vejledning-til-patienter-med-nerverodstryk-paa-grund-af-diskusprolaps/
Hvis smerter tillader det må man gerne træne og være fysisk aktiv når man har en diskusprolaps. Træning og fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på helingsprocessen og kan også virke smertelindrende. Træner du får hårdt eller for meget, kan det dog også forlænge helingsprocessen og forværre smerterne. Læs mere om hvordan du tilpasser din træning på https://www.aalborgrygklinik.dk/diskusprolaps-hvad-maa-man/
Når din krop skal reparere sig selv, hjælper fysisk aktivitet og træning til at skaden bliver genopbygget på en måde, så din krop kan klare de krav du stiller til den i dagligdagen. Hvis du ikke er fysisk aktiv, så bliver skaden ikke bygget op til at klare fysisk belastning. Læs mere om hvordan fysisk aktivitet stimulerer helingen på https://www.aalborgrygklinik.dk/behandling-af-diskusprolaps/
Man må gerne sidde ned når man har en diskusprolaps. Hos de fleste patienter vil det lindre smerterne fra diskusprolaps at sidde ned, fordi trykket letter der hvor diskus trykker på nervenerne. Få en vejledning i gode siddestillinger ved diskusprolaps her https://www.aalborgrygklinik.dk/den-bedste-siddestilling-naar-du-har-diskusprolaps/
Den bedste måde at sidde på når du har en diskusprolaps, er lade ryggen krumme ryggen forover, så du undgå at sidde med en helt rank ryg. Når du sidder afslappet med ryggen krummet, letter du diskusprolapsens tryk på nerven, og smerterne vil typisk mindskes. Se eksempler på en god siddestilling her https://www.aalborgrygklinik.dk/den-bedste-siddestilling-naar-du-har-diskusprolaps/
De bedste liggestillinger når du smerter fra en diskusprolaps, er at ligge på én af siderne med dine ben trukket op til fosterstilling, at ligge på ryggen med en tyk pude under knæene så din lænd krummes en smule sammen, eller på maven med en pude eller et tykt tæppe under dine hofter og din mave, sådan at din ryg ikke er rettet helt ud. Se forslagene her https://www.aalborgrygklinik.dk/sovestilling-naar-du-har-iskias/
Man må gerne løbetræne når man har end diskusprolaps. De stød der påvirker ryggen når man løber, kan være særdeles gavnlige for dine bruskskiver i ryggen. Det kan selvfølgelig være vanskeligt for dig at løbe, når du har allermest ondt af din diskusprolaps. Få nogle af de gode råd, i videoklippet. Når du er klar til at gå igang med løb, finder du mit løbetræningsprogram her. Få en vejledning her https://www.aalborgrygklinik.dk/igang-med-loeb-efter-diskusprolaps/
Diskus-protrusion er en udposning på diskus. Udposningen sker på grund af aldersbetingede forandringer, der fører til at bruskskiven synker en smule sammen, således at bruskskivens væg kommer til at bule ud (protrusion). Her viser jeg hvordan diskusprotrusionen opstår https://www.aalborgrygklinik.dk/hvordan-opstaar-diskusprotrusion/
En diskusprotrusion er en udposning på ryggens bruskkiver. Diskusprotrusion opstår fordi bruskskiven synker sammen, efterhånden som man bliver ældre. På den måde kommer bruskskivens væg til at bule ud, og bulen kaldes en protrusion. Diskusprotrusion kan resultere i smerter, hvis bulen er stor nok til at den trykker på nerverne i ryggen. En diskusprotrusion er en ufarlig tilstand, der dog kan være være smertefuld. Se mere om hvordan diskusprotrusion opstår her https://www.aalborgrygklinik.dk/hvordan-opstaar-diskusprotrusion/
De øvelser jeg bruger til at behandle diskusprolaps har til formål at nedbringe og fjerne smerterne på tre måder: 1) At lette trykket der hvor nerverne i ryggen bliver klemt af diskusprolapsen, 2) At stimulere kroppens egen reparationsproces sådan at skaden heler hurtigst og bedst muligt, og 3) at hjælpe dig til hurtigst muligt at kunne vende tilbage til en normal hverdag med fritidsaktiviteter, job, huslige opgaver med mere. Læs mere på https://www.aalborgrygklinik.dk/hvilke-oevelser-er-gode-til-diskusprolaps/
Når du har smerter fra en diskusprolaps, der klemmer på nerverne i lænden, er det min anbefaling at du sidder med en krum ryg. På den måde aftager trykket inde i de hulrum hvor nerven til dit ben bliver klemt af en diskusprolapsen. Se billeder og forslag til gode siddestillinger her https://www.aalborgrygklinik.dk/den-bedste-siddestilling-naar-du-har-diskusprolaps/