Hvad er spinalstenose? - Aalborg Rygklinik
Spinalstenose

Hvad er spinalstenose?

Hvad er spinalstenose?

Spinalstenose er en alderbetinget lidelse, der medfører forsnævring i rygmarvskanalen.

Forsnævringen medfører afklemning af nerverne i lænden. Symptomerne er smerter og føleforstyrrelser (snurren, prikken, soven) i ben og fødder. Patienter der er ramt af svær spinalstenose, vil have en nedsat gangdistance, på grund af symptomerne. Lidelsen er ufarlig, men generende og forringer livskvaliteten. Sygdommen udvikler sig langsomt, over mange år.

Få de rigtige øvelser

Få et overskueligt program, med de øvelser der lindrer og fjerner smerterne. Download mit online øvelsesprogram til spinalstenose.

Slidgigt bliver til er spinalstenose?

Spinalstenose er en forsnævring af hulrummene i rygsøjlen. Tilstanden er alderbetinget, og hænger sammen med de forandringer der sker i ryggen, i løbet af livet. Rygsøjlen forsnævres hos alle mennesker, og hos nogle bliver hulrummene så trange, at nerverne afklemmes. Lidelsen er hyppigst i lænden, men kan også forekomme i nakken.

Man ser oftest spinalstenose hos folk over 50 år, men lidelsen kan også forekomme hos yngre mennesker. Hos de yngre mennesker kan lidelsen skyldes ledskred (spondylolistese), tidligere brud på ryggen, eller arvæv efter tidligere rygoperation.

Spinalstenose er en ufarlig lidelse, der udvikler sig meget langsomt.

Spinalstenose i lænden

Spinalstenose i lænden, medfører smerter og føleforstyrrelser (stikken, snurrem, soven) i det ene eller begge ben. Symptomerne blusser op når patienten spadserer en længere distance, eller står stille i nogen tid. Symptomerne lindres når man sidder ned, eller når ryggen krummes sammen.

Spinalstenose i nakken

Spinalstenose i nakken medfører smerter og føleforstyrrelser (stikken, snurrem, soven) i den ene eller begge arme. Symptomerne blusser på når man har rank ryg, lægger nakken bagover for at kigge opad, samt når man drejer hovedet til siderne. Symptomerne lindres når man bøjer hovedet forover.

Slidgigt i ryggen – trin for trin

I rygsøjlen er der hulrum, som kaldes rygmarvskanalen. Hulrummet indeholder rygmarven og nerverødderne. Knoglerne hviler ovenpå den bløde bruskskive (diskus) og på facetleddene.

En af de første alderbetingede forandringer, der sker i rygsøjlen, er at diskus udtørres og bliver smallere. Diskus mister ganske enkelt noget af sit væskeindhold. Derfor presses diskus sammen, og dens væg vil bule ind i rygmarvskanalen. Det kaldes diskusbule, udposning eller diskusprotrusion.

Udposning på diskus forsnævrer rygmarvskanalen

Efterhånden som diskus afsmalnes, forringes dens evne til at fungere som støddæmper. I stedet for at fordele tryk- og vægtbelastning jævnt henover knoglefladerne, overføres det meste af trykpåvirkning på den yderste rand af rygknoglerne. For at imødekomme påvirkning, vil knoglerne gradvist over flere år, bygge en bredere rand langs kanterne. De kaldes “rand-udbygninger” eller “osteofytter”. På den måde fordeles vægtbelastningen over et større knogleareal. Rand-udbygningerne bidrager dog til at hulrummene i ryggen bliver mere snævre.

Randudbygninger (osteofytter)

I takt med at diskus evne til at bære og fordele vægt forringes, udbygges og forstørres støtteleddene (facetled), på bagsiden af ryggen.

Samlet set medfører alle disse alderbetingede forandringer, at der bliver mindre plads til nerverne, i rygsøjlens hulrum. Bliver pladsen så trang at nerverne kommer i klemme, kalder man tilstanden for “spinalstenose”. Øvelser til spinalstenose bevæger ryggen på en måde, der åbner hulrummet og letter trykket på de klemte nerver.

Spinalstenose på grund af degeneration (slidgigt)

Vil du vide mere