Hvad er den bedste siddestilling med iskias-smerter fra en klemt nerve i ryggen?
Der findes en myte om at man helst ikke må sidde ned, når man har smerter fra en klemt iskias. Der er bare den lille hage ved myten, at for de mennesker der har ondt, fordi iskiasnerven sidder i klemme, vil det medføre betydelig lindring at sidde ned. Læs med her hvis du vil vide, hvorfor du må sidde alt det du vil.
Med andre ord vil smerterne aftage eller helt forsvinde, når du sidder ned. Derfor er det ret ærgerligt når en person der lider af smerter fra en klemt iskias, får at vide at de ikke må sidde ned. Livet bliver lige pludselig ret besværligt, hvis ikke man må sidde ned.
Der er naturligvis også en gruppe af mennesker, der får mere ondt når de sidder ned, og så giver det sig selv at de sidder så lidt som muligt.
Vil du lære en af de effektive øvelser der lindrer og fjerner smerter – få tips her.
DERFOR MÅ DU GERNE SIDDE
I virkelighedens verden er det faktisk helt normalt at iskias-smerter lindres, når du sidder ned.
Den åbning som iskiasnerven sidder i, bliver ganske enkelt større når du sidder ned. Særligt hvis du sidder med ryggen krummet sammen. På den måde lettes trykket på nerven, og smerterne vil aftage og blive mindre.
Når du står oprejst, eller går en tur, klemmes åbningen sammen. Derfor kan det være smertefuldt og ubehageligt for dig at stå oprejst, eller at spadsere i længere tid.
Illustrationen her viser, hvordan der skabes mere plads til iskiasnerven, når man sætter sig ned og krummer ryggen en smule sammen.

Læs mere om forskellige årsager til iskias-symptomer her.
SID AFSLAPPET
Når du sidder ned, må du meget gerne slappe af i lænden, eller krumme ryggen forover. Undgå at sidde med alt for rank ryg. Den bedste siddestilling med symptomer på en klemt iskias-nerve, er at du lader ryggen krumme en smule.


Få flere tips om stillesiddende arbejde og rygproblemer fra Arbejdstilsynet.
Få de rigtige øvelser med det samme
Få mit øvelsesprogram med smertelindrende øvelser til en klemt iskiasnerve. Øvelsesprogrammet indeholder grundig video-instruktion, i de to mest effektive øvelser jeg bruger til at lindre og fjerne smerter fra en klemt iskiasnerve.