Nerve i klemme i ryggen - Aalborg Rygklinik
Nerve i klemme i ryggen
Nerve i klemme i ryggen

Nerve i klemme i ryggen

Har du mistanke om at du har en nerve i klemme i ryggen? Her kan du læse om de klassiske tegn på en klemt iskias-nerve.

SYMPTOMER PÅ EN KLEMT ISKIASNERVE

De hulrum iskiasnerven udspringer fra, bliver klemt sammen når din ryg laver bestemte bevægelser. Normalt er der masser af ekstra plads omkring nerven. Med alderen bliver hulrummene i ryggen dog mere snævre. Der kan også opstå en forsnævring på grund af en diskusprolaps eller slidforandringer i ryggen. Forsnævringen kan medføre at du får en nerve i klemme i ryggen.

En overbelastning af ryggens led kan også resultere i symptomer på en klemt nerve. I flere tilfælde kan smerterne bedres eller afhjælpes ved hjælp af øvelser og fornuftig opførsel.

De klassiske tegn på at du har en nerve i klemme i lænden er:

  • Smerterne trækker ned gennem din balde, og i nogle tilfælde helt ned i låret eller underbenet.
  • Udover smerter, kan der være summen og snurren i dit ben.
  • Smerterne, eller den summende fornemmelse, bliver kraftigere når du står oprejst, går en lang tur, eller når du svajer ryggen bagover.
Nerve i klemme i ryggen

ØVELSER TIL ISKIAS

Her får du grundig video-instruktion, i mine bedste øvelser til at fjerne smerter fra en nerve i klemme i ryggen.

DISKUSPROLAPS ELLER SPINALSTENOSE?

Iskiasnerven kan komme i klemme på grund af en diskusprolaps, eller på grund af spinalstenose. Ved en diskusprolaps bliver nerven klemt fordi materialet fra ryggens bruskskiverne (diskus), bliver trykket ud i rygmarvskanalen, og trykker på nerverne.

Spinalstenose opstår på grund af alderforandringer, hvor ledbåndene i ryggens led fortykkes, ledfladerne bliver større og bruskskiverne der holder afstand mellem knoglerne bliver smallere. Samlet set medfører det trange pladsforhold i rygmarvskanalen.

Få de rigtige smertelindrende og genoptrænende øvelser, i mine online øvelsesprogrammer.

VIL DU VIDE MERE?

  • Lær mere om lindring af iskias-smerter – klik her.
  • Læs om andre årsager til iskias-smerter – klik her.
  • Hvad sker der med iskias-nerven når den sidder i klemme? Læs mere her.
  • Få mere viden på Sundhed.dk