Slidgigt i ryggen

Når aldersforandringer, i ryggen, medfører smerter, kalder man dem for slidgigt. En af de hyppigste alderbetingede ryglidelser, jeg ser på klinikken, er den variant af slidgigt, der kaldes for spinalstenose. Spinalstenose betyder “forsnævring i rygsøjlen”. Det er en ufarlig men generende lidelse. Smerter fra spinalstenose kan behandles med øvelser, der aflaster forsnævringen. Her viser jeg forskellige trin i aldringsprocessen, der fører til spinalstenose.

Vi burde ikke kalde det “slidgigt i ryggen”

Ryggen ældres helt naturligt med alderen, hos alle mennesker. Det er langtfra altid at alderforandringerne medfører smerter. Idag ved vi at slidgigt ikke hænger 100% sammen med, hvor hårdt man har brugt sin ryg igennem livet. De to væsentligste faktorer for om en person udvikler smertefulde alderforandringer, er personens gener og alder. Forskning viser desuden, at personer der har brugt ryggen meget, har en lavere forekomst af rygsmerter. Derfor er der ikke så meget der tyder på, at det skulle være skadeligt at “slide” på sin ryg. De fleste fagfolk kalder derfor slidgigt i ryggen for “alders-forandringer”.

Alderforandringer trin for trin

De almindelige aldersforandringer, i ryggen, sker i bruskskiver, knogler, ledbånd og facetled. Alderforandringerne sker gradvist, over en periode på mange år. Forandringerne er ufarlige og det er meget sjælden at de medfører invaliderende smerter.

1) Den unge ryg

I den unge ryg er der en blød, væskeholdig diskus. Diskus er tyk og væskeholdig. Diskus fungerer som en støddæmper mellem knoglerne. Mellem hver knogle er der er hulrum (rygmarvskanalen), hvor der er plads til nerverne. Mellem hver knogle, går der en nerverod ud af rygsøjlen, som fortsætter ud til kroppens muskler, hud m.m.

2) Diskus udtørres

En af de første aldersforandringer man kan se, når man MR-scanner folk ryg, er at diskus mister noget af sit væskeindhold. Kropsvægten presser bruskskiven sammen, så den bliver smallere. Væggen i bruskskiven buler ind i rygmarvskanalen. Det er det man kalder en diskusbule eller en diskusprotrusion. Nedsat vandindhold og diskusbuler, er et helt normalt fund på MR-scanning af 30-40 årige mennesker. Det er i denne periode af livet, der kan opstå sprækker i diskus’ væg, som kan føre til en diskusprolaps.

3) Knoglevækst

Den udtørrede diskus er ikke så god en støddæmper, og derfor vil knogler blive udsat for mere pres end tidligere i livet. Det meste af vægtbelastningen på knoglerne, sker ude i kanten af knoglen. Det er formentligt derfor at mennesker der har mistet meget vandindhold i diskus, på et tidligt tidspunkt i livet, har lettere ved at få ondt i ryggen.

Knoglerne tilpasser sig det ekstra tryk, ved at bygge en bredere kant. På den måde fordeles trykpåvirkningen på et større område. Denne forandring er sådan set positiv. En ulempe er dog at de bredere knogler, gør hulrummene i ryggen mere snævre. Samtidigt vokser de ledbånd der sidder i og omkring rygsøjlen. På den måde kan der opstå en forsnævring, der klemmer på nerverne. Den lidelse kaldes spinalstenose (forsnævring i ryggen).

4) Større led

Hos nogle mennesker sker der det at ryggens støtteled (facetled), bygges større. Processen bidrager angiveligt til at aflaste den udtørrede diskus. Forstørrede facetled bidrager til forsnævringen i ryggen.

Se aldringsprocessen som film

I denne 3 minutter lange film, viser jeg dig en animeret udgave af aldringsprocessen, som den foregår i ryggen – klik her.

Forsnævring i ryggen

Spinalstenose er en alderbetinget lidelse. Symptomerne er smerter og føleforstyrrelser (snurren, prikken, soven) i det ene eller begge ben. Lidelsen er ufarlig, og sygdommen udvikler sig langsomt, over mange år

Øvelser fjerner smerterne hos 6 ud af 10 patienter

Ved hjælp at enkle øvelser, der letter trykket på de klemte nerver i ryggen, kan 6 ud af 10 patienter slippe af med smerterne. I dette online øvelsesprogram, får du grundig instruktion i øvelserne, de gode råd og instruktion i optræning af muskulaturen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler øvelser og træning

Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger for behandling af spinalstenose, er først og fremmest at bruge øvelser og træning. For de patienter de generes af invaliderende smerter, som ikke får det bedre af øvelser og optræning, kan man tilbyde operation.

Mere slidgigt betyder ikke mere døje med ryggen

Videnskabelige undersøgelser viser klart, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem de slidforandringer og rygsmerter. Mange mennesker har en forventninger om, at komme til at døje mere med ryggen, efterhånden som de bliver ældre, og ryggen slides mere. Sådan er det dog ikke i virkeligheden.

Som det fremgår af denne undersøgelse (Brindikji), bliver der flere synlige slidforandringer, efterhånden som man ældes.

Denne store undersøgelse (Leboeuf-Yde) af mere end 34.000 danskere viser derimod, at forekomsten af rygsmerter topper midt i livet, for derefter at aftage med alderen. Risikoen for at få en diskusprolaps aftager også, efterhånden som bruskskiverne tørrer ud, med alderen. Efter 55-års alderen aftager hyppigheden af diskusprolapser.