Iskias

Iskias-smerter – årsager og behandling

I denne artikel får du svar på følgende:

  • Hvad er iskias?
  • Hvad er årsagen til iskias-smerter?
  • Hvordan behandler man iskias-smerter?
  • Hvilke øvelser kan hjælpe på smerterne?

Begrebet ‘iskias’ dækker over smerter i benet, som stammer fra iskias-nerven. Iskias-nerven er den største nerve i kroppen, og der kan være flere årsager til, at den gør ondt. Iskias-smerter kan være meget kraftige og invaliderende, mens symptomerne i andre tilfælde blot er ømhed og ændring af følesansen i benet.

HVAD ER ISKIAS?

Betegnelsen “iskias” bruges ofte om bensmerter, som stammer fra den store iskiasnerve, som løber fra hver side af rygsøjlen og helt ned til fødderne.

Iskiasnerven er kroppens største nerve, og ved dens udspring i lænden er den på tykkelse med en lillefinger. Nerverne kan betragtes som et ledningssystem, som sender elektriske impulser mellem hjernen og kroppens øvrige dele. Iskiasnerven forsyner benet, foden og tæernes muskler med signaler, så de kan arbejde og skabe bevægelse. Nerven forsyner huden med følesans og gør os i stand til at føle smerte.

Iskias-billede

Iskiasnerven forgrener sig hele vejen fra lænd, baller, ben, fødder og tæer. Derfor kan man have smerter og andre symptomer vidt forskellige steder, når man lider af symptomer på iskias. Oftest vil der være smerter, men man kan også have såkaldte føleforstyrrelser i benet eller tæerne.

Der kan være flere forskellige årsager til iskias, og derfor behandles alle patienter ikke på præcist samme måde.

HVAD ER ÅRSAGEN TIL ISKIAS-SMERTER?

Iskias betyder som sagt blot, at man har smerter i ben, fod eller tæer, og at disse smerter kommer fra den store iskiasnerve. Der kan være flere årsager til smerterne.

Helt overordnet kan årsagerne opdeles i 3 kategorier:

  • Pladsmangel i lænden, som klemmer på iskias-nerven. Pladsmanglen kan skyldes diskusprolaps, udbulning på diskus, aldersforandringer (slidgigt) i lænden eller overbelastning af ryggen. Se her hvordan pladsmangel opstår.
  • Stivhed eller arvæv i selve iskiasnerven, eller det bindevæv som nerven løber igennem undervejs ned i benet. Stivhed og arvæv kan skyldes slidgigt-forandringer, følger efter en  ryg-operation, følger efter diskusprolaps, eller fra en betændelsestilstand i nerven.
  • Endeligt kan der være tale om en medicinsk sygdom, som påvirker nervevævet.

Når du opsøger fysysioterapi-behandling for iskiassmerter, er det første, der skal ske, naturligvis at undersøge dig grundigt. Dette for at bestemme, hvor iskiasnerven er påvirket samt hvilken type problem, der ligger bagved symptomerne. De fire forskellige årsager, jeg har nævnt ovenfor, skal alle behandles forskelligt.

Træn hjemme – fysioterapi-øvelser der virker

Aalborg Rygklinik har 22 års erfaring i undersøgelse, behandling og genoptræning af folk med iskias og diskusprolaps. Øvelserne er enkle og sikrer, at din skade heler og bliver stærk igen.

  • Smertelindrende øvelser der er enkle, og kan kan udføres i dit eget hjem.
  • Træningen stimulerer helingen, så skaden repareres og bliver stærk igen.

Sådan fungerer det

Øvelsesprogrammerne, du køber adgang til her, er tilgængelige for dig med det samme. Du får direkte adgang til din egen personlige side med øvelsesprogrammet. Vælg programmet til iskias-smerter eller til diskusprolaps, og start med at reducere dine smerter om 5 minutter.

HVORDAN BEHANDLER MAN ISKIAS-SMERTER?

Behandling af iskias afhænger af, hvilken årsag der er til smerterne. Det siger næsten sig selv, at man ikke behandler alle typer af problemer helt ens.

Pladsmangel omkring nerven

Hvis årsagen til dine iskiassmerter er, at nerven sidder i klemme, vil behandlingen sigte mod at skabe plads til nerven. Det gør man ved hjælp af såkaldte retningsbestemte øvelser. Ved mere genstridige smerter kan fysioterapeuten supplere med manuelle håndgreb, som har en direkte smertelindrende virkning på dit problem. Det løser naturligvis ikke problemet alene at behandle symptomer. For at skabe en holdbar bedring, skal du også lære at bruge din ryg på en fornuftig måde, og det vil indimellem være nødvendigt med optræning af stabiliteten i din ryg. I nogle tilfælde kan det være en hjælp at lægge en plan for medicinsk smertebehandling i samråd med din praktiserende læge.

Stivhed i nerven og bindevævet

Når årsagen til iskias er stivhed eller arvæv i selve nerven, er behandlingen først og fremmest optræning med øvelser som styrker og smidiggør det stive væv. Udfordringen ved fysioterapi-behandling af denne type iskiassmerter er, at det indimellem tager 4-6 uger med træning, før der sker en bedring. Arvæv giver sig en lille smule, hver gang man strækker det ud, men den lille smule mere smidighed man vinder, bliver først vedvarende efter flere ugers træning.

Medicinske sygdomme

I sjældne tilfælde kan iskiassmerter skyldes medicinske sygdomme som betændelseslidelse, kræftsygdom, knuder i underlivet med mere. Den slags lidelser skal identificeres hurtigst muligt og sendes videre til lægelig udredning og behandling. Derfor omfatter fysioterapi-undersøgelsen af patienter med iskias-smerter også altid en systematisk screening for disse typer af lidelser.

PRØV EN AF DE SMERTELINDRENDE ØVELSER

Lider du af iskiassmerter, så vil jeg opfordre dig til at prøve en af de smertelindrende øvelser, som har til formål at reducere trykket på nerven. Bemærk at øvelsernes formål er at lindre smerterne i benet. Derfor bør du ikke udføre øvelserne, hvis smerterne forværres af øvelserne.

Som beskrevet ovenfor, kan der være flere årsager til smerterne, og det er ikke alle mennesker med iskiassmerter, der vil finde lindring ved hjælp af disse enkle øvelser.