Iskias

Begrebet ‘iskias’ dækker over smerter i benet, som stammer fra iskias-nerven. Iskias-nerven er den største nerve i kroppen, og der kan være flere årsager til, at den gør ondt. Iskias-smerter kan være meget kraftige og invaliderende, mens symptomerne i andre tilfælde blot er ømhed og ændring af følesansen i benet.

HVAD ER ISKIAS?

Betegnelsen “iskias” bruges ofte om bensmerter, som stammer fra den store iskiasnerve, som løber fra hver side af rygsøjlen og helt ned til fødderne.

Iskiasnerven er kroppens største nerve, og ved dens udspring i lænden er den på tykkelse med en lillefinger. Nerverne kan betragtes som et ledningssystem, som sender elektriske impulser mellem hjernen og kroppens øvrige dele. Iskiasnerven forsyner benet, foden og tæernes muskler med signaler, så de kan arbejde og skabe bevægelse. Nerven forsyner huden med følesans og gør os i stand til at føle smerte.

Iskias-billede

Iskiasnerven forgrener sig hele vejen fra lænd, baller, ben, fødder og tæer. Derfor kan man have smerter og andre symptomer vidt forskellige steder, når man lider af symptomer på iskias. Oftest vil der være smerter, men man kan også have såkaldte føleforstyrrelser i benet eller tæerne.

Der kan være flere forskellige årsager til iskias, og derfor behandles alle patienter ikke på præcist samme måde.

HVORFOR OPSTÅR SYMPTOMERNE?

Iskias betyder som sagt blot, at man har smerter i ben, fod eller tæer, og at disse smerter kommer fra den store iskiasnerve. Der kan være flere årsager til smerterne.

Helt overordnet kan årsagerne opdeles i 3 kategorier:

  • Pladsmangel i lænden, som klemmer på iskias-nerven. Pladsmanglen kan skyldes diskusprolaps, udbulning på diskus, aldersforandringer (slidgigt) i lænden eller overbelastning af ryggen.
  • Stivhed eller arvæv i selve iskiasnerven, eller det bindevæv som nerven løber igennem undervejs ned i benet. Stivhed og arvæv kan skyldes slidgigt-forandringer, følger efter en  ryg-operation, følger efter diskusprolaps, eller fra en betændelsestilstand i nerven.
  • Endeligt kan der være tale om en medicinsk sygdom, som påvirker nervevævet.

Når du opsøger fysioterapi-behandling for iskiassmerter, er det første, der skal ske, naturligvis at undersøge dig grundigt. Dette for at bestemme, hvor iskiasnerven er påvirket samt hvilken type problem, der ligger bagved symptomerne. De fire forskellige årsager, jeg har nævnt ovenfor, skal alle behandles forskelligt.

HVAD ER BEHANDLINGEN?

Behandling af iskias afhænger af, hvilken årsag der er til smerterne. Det siger næsten sig selv, at man ikke behandler alle typer af problemer helt ens.

Pladsmangel omkring nerven

Hvis årsagen til dine iskiassmerter er, at nerven sidder i klemme, vil behandlingen sigte mod at skabe plads til nerven. Det gør man ved hjælp af såkaldte retningsbestemte øvelser. Ved mere genstridige smerter kan fysioterapeuten supplere med manuelle håndgreb, som har en direkte smertelindrende virkning på dit problem. Det løser naturligvis ikke problemet alene at behandle symptomer. For at skabe en holdbar bedring, skal du også lære at bruge din ryg på en fornuftig måde, og det vil indimellem være nødvendigt med optræning af stabiliteten i din ryg. I nogle tilfælde kan det være en hjælp at lægge en plan for medicinsk smertebehandling i samråd med din praktiserende læge.

Stivhed i nerven og bindevævet

Når årsagen til iskias er stivhed eller arvæv i selve nerven, er behandlingen først og fremmest optræning med øvelser som styrker og smidiggør det stive væv. Udfordringen ved fysioterapi-behandling af denne type iskiassmerter er, at det indimellem tager 4-6 uger med træning, før der sker en bedring. Arvæv giver sig en lille smule, hver gang man strækker det ud, men den lille smule mere smidighed man vinder, bliver først vedvarende efter flere ugers træning.

Medicinske sygdomme

I sjældne tilfælde kan iskiassmerter skyldes medicinske sygdomme som betændelseslidelse, kræftsygdom, knuder i underlivet med mere. Den slags lidelser skal identificeres hurtigst muligt og sendes videre til lægelig udredning og behandling. Derfor omfatter fysioterapi-undersøgelsen af patienter med iskias-smerter også altid en systematisk screening for disse typer af lidelser.

MERE INFORMATION

Her kan du læse mere om klemte nerver, og se et videoklip om hvordan iskiasnerven er opbygget – klik her.

Se hvordan iskias opfører sig, når smerterne skyldes arvæv fra en diskusprolaps – klik her.

PRØV EN AF DE SMERTELINDRENDE ØVELSER

Lider du af iskiassmerter, så vil jeg opfordre dig til at prøve en af de smertelindrende øvelser, som har til formål at reducere trykket på nerven. Bemærk at øvelsernes formål er at lindre smerterne i benet. Derfor bør du ikke udføre øvelserne, hvis smerterne forværres af øvelserne. Som beskrevet ovenfor, kan der være flere årsager til smerterne, og det er ikke alle mennesker med iskiassmerter, der vil finde lindring ved hjælp af disse enkle øvelser. For dem findes der andre løsningsmuligheder.

 

Bagoverbøjningsøvelse

 

Smertelindring ved iskias-smerter i venstre ben

 

Smertelindring ved iskias-smerter i højre ben 

Søg på denne side

Få den rigtige behandling

Ring til klinikken

Tlf 20 72 64 48

eller

Book Online

Det siger patienterne

TO GENSTRIDIGE DISKUSPROLAPSER"Martin er en helt unik person med utrolig stor ekspertise, empati og handlekraft. Jeg har to diskusprolapser i ryggen, som virkelig er genstridige og derved har været svære og få bugt med, men Martin forsøger på alle tænkelige måder at hjælpe. Jeg kan på det varmeste anbefale Aalborg Rygklinik". Dorte Jakobsen
AALBORG RYGKLINIK ER STEDET"Aalborg Rygklinik er stedet, hvis du døjer med ryggen. Martin har hjulpet mig HVER gang". Iben Christensen
TAK FOR HJÆLPEN"Tusind tak for hjælpen ifm min indlæggelse på sygehuset, dejligt at du tog over. Ville ønske at jeg havde kontaktet dig for 3 år siden, så jeg havde fået den rigtige diagnose fra starten, det tog dig 45 minutter og stille den rigtige diagnose". Dorte Farsø
I GODE HÆNDER EFTER UHELD MED NAKKEN“Efter et uheld fik jeg rigtigt ondt i nakken. Martin Melbye gav mig en forklaring på årsagen til smerterne, og lærte mig to simple øvelser som fjernede smerterne. Havde jeg vidst at smerterne kunne fjernes så let og effektivt, havde jeg ikke ventet 2 måneder med at gå til fysioterapi”. Jette Eriksen
NORMAL IGEN EFTER DISKUSPROLAPS“Da Jeg fik en diskusprolaps, gjorde smerterne det umuligt at passe mit job som murer. Til sidst måtte min kone klare alt det huslige. Min læge henviste mig til Aalborg Rygklinik. Martin hjalp mig med at få styr på smerterne. Nu kan jeg gå på arbejde, og have en normal dagligdag”. Karsten Frandsen
ENDELIG BLEV JEG TAGET ALVORLIGT“Martin Melbye på Aalborg Rygklinik hjalp mig, da jeg fik den tredje diskusprolaps. Jeg havde prøvet al mulig behandling uden at få det bedre. Jeg ville helst opereres og have prolapsen fjernet. Martin kunne sige, at fysioterapi ikke ville hjælpe hurtigt. Nu er jeg blevet opereret og har det godt. Tak fordi du tog mig alvorligt Martin!”. Jonas T
EN REN FORNØJELSE“Jeg vil godt anbefale Martin! Jeg har en diskusprolaps i ryggen, og jeg tør ikke at få den opereret. Det var en ren fornøjelse at besøge Martin på Aalborg Rygklinik, for han tog sig god tid til at forklare hvorfor jeg har ondt og hvad der kan gøres ved det. Jeg følte mig rigtigt tryg og nu forstår jeg virkeligt, hvad det er der skal til for at jeg får det bedre". Jens Andersen
HJALP MED DET SAMME“Efter at have døjet med ondt i ryggen i 2-3 måneder, tog jeg mig sammen til at gå til lægen. Han sendte mig hen på Aalborg Rygklinik. Allerede efter den første behandling mærkede jeg at smerterne i ryggen var blevet mindre. De øvelser jeg fik, hjalp også". Olav Christiansen
TAK FOR FORKLARINGEN"Hej Martin! En fantastisk video, jeg netop fandt på nettet, som du har lavet. Jeg fik en diskusprolaps for ca. 12 mdr. siden og din beskrivelse har været den, som jeg har kunnet forstå, selvom jeg undervejs har forsøgt at sætte mig ind i problemet. Så tak for det." Pia Christensen
MARTIN TALER LIGE UD AF POSEN"Martin taler lige ud af posen i et sprog, man kan forstå. Han er hjælpsom langt udover det forventlige. Nå, ja - så er han også dygtig og tænker sig om. Bedste anbefalinger herfra!", Mick Anderson

På Aalborg Rygklinik får du

Svar på dine spørgsmål

Individuel behandlingsplan

Indblik i årsagen smerterne

Grundig undersøgelse af din ryg

Øvelser med direkte og målrettet virkning

Få seneste nyt om din ryg

Vores nyheder direkte i din indbakke.

© 2018 Aalborg Rygklinik .