Her forklarer jeg hvordan en diskusprolaps opstår, hvordan den heler, og hvilke muligheder der er for behandling af diskusprolaps i lænden.
Diskusprolapsen vil starte en række betændelses-reaktioner i kroppen, som først nedbryder og fjerner det materiale som trykker på nerven. Hos langt de fleste patienter, vil der indtræde en spontan bedring indenfor 12-16 uger efter bensymptomerne er startet.
Se min detaljerede video om helingsprocessen af en diskusprolaps her.
DISKUS – RYGSØJLENS STØDDÆMPER
Imellem knoglerne i rygsøjlen, sidder de såkaldte diskus-skiver, også kaldet bruskskiver. Skiverne er lavet af en ydre ring, som består af sej brusk, lidt ligesom den slags brusk vi har i den inderste del af vores øreflip. Inden i denne ring af brusk, findes en væskeholdig gelemasse, som er kernen i diskus.
Fordelen ved denne konstruktion er at knoglerne i rygsøjlen kan bevæge sig i forhold til hinanden, samtidigt med at den bløde midte i brusk-skiverne fungerer som støddæmpere imellem knoglerne. Brusk-skivernes opbygning og funktion som støddæmper, anvendes også i sålen på nogle former for sports- og fritidssko.
Med alderen udtørrer den væskeholdige gelemasse, og strukturen i den ydre bruskring forandres. Som resultat af disse forandringer, kan der opstå revner i den ydre bruskring. Disse revner er ikke nødvendigvis smertefulde, og kroppen er i et vist omfang i stand til at reparere revnerne. Mængden og størrelsen af disse revner og sprækker er i høj grad genetisk betingede, og i dag regner man sprækkerne for at være en naturlig del af rygsøjlens aldringsproces.
HVORDAN OPSTÅR EN DISKUSPROLAPS?
Symptomerne fra en diskusprolaps opstår når bristninger i bruskringens fibre tillader, at det centrale gele-materiale presses ud i rygmarvskanalen, hvor det kan irritere de nervefibre der indgår i iskiasnerven. Det er meget vanskeligt at fremprovokere en diskusprolaps ved fysisk overbelastning, og det kræver at bruskskiven først har gennemgået de aldersforandringer der er oftest ses efter 35-40-års alderen.
Senere i livet, når man kommer op i 60-70-års alderen, vil gele-materialet inden i bruskskiven være udtørret, og så vil det være vanskeligt at skabe en diskusprolaps. Sammenfattende er diskusprolaps som regel en lidelse man vil se hos den midaldrende del af befolkningen.
DEN NATURLIGE HELINGSPROCES
Når der opstår en diskusprolaps med tryk på iskias-nervens fibre, vil patienten have smerter i sit ben. Der er ikke nødvendigvis smerter i selve ryggen. Udover smerter i benet, kan der også være ændret følesans på huden, og musklerne i benet kan være svækkede. Når man bliver undersøgt af en læge eller en fysioterapeut, kan man sommetider finde at reflekserne i benet er svækkede.
Diskusprolapsen vil starte en række betændelses-reaktioner i kroppen, som først nedbryder og fjerner det materiale som trykker på nerven. Derefter vil der dannes arvæv, som heler det skadede område. Erfaringsvis er de første 4-8 uger, de mest smertefulde for patienten. Det skyldes muligvis den betændelses-reaktion, som gør nerven mere følsom.
Hos langt de fleste patienter, vil der indtræde en spontan bedring indenfor 12-16 uger efter bensymptomerne er startet. Som det fremgår, er der tale om en relativt langvarig helingsproces. Til sammenligning vil skader på hud eller muskler hele væsentligt hurtigere. Forskellen på hud, muskler og diskus er, at blodforsyningen er væsentligt ringere i en diskus. Eftersom det er blodbanen der skal transportere affald fra og byggematerialer til det skadede område, er helingsprocessen inden i ryggen relativt langsom.
ET GODARTET PROBLEM
Det naturlige forløb for patientens tilstand efter diskusprolaps er fundet relativt godartet. Dette dokumenteres af indtil flere case-rapporter samt af langtids-opfølgning på større patientgrupper. Man har ovenikøbet fundet at jo større prolapser er på MR-scanning, desto større grad af naturlig bedring observeres over tid.
Erfaringsvis er de første 4-8 uger efter bensmerternes debut, de mest smertefulde for patienten. Det skyldes muligvis den betændelsesproces, som gør nerveroden mere følsom overfor mekanisk påvirkning. Baseret på klinisk erfaring, kan smerterne variere en hel del i intensitet i disse første måneder.
Behandlingen af diskusprolaps i lænden vil understøtte denne naturlige helingsproces.
Det er helt normalt at patienten får et eller flere tilbagefald, undervejs i et helingsforløb. Tilbagefald med midlertidig forværring af smerterne varer oftest kun fra få dage og op til en uges tid.
Umiddelbart i forbindelse med diskusprolapsens opståen, iværksættes en reaktion, som har til formål at rydde op i området. Oprydningsprocessen medfører smerter på baggrund af kemisk irritation af nerverødderne. Herefter begynder der en opbygningsfase, hvor der gradvist sker en genopbygning af det ødelagte væv. Diskus’ evne til at hele er begrænset, og omfattende skader i annulus vil ikke kunne hele fuldstændigt. Der er dog enighed om at de yderste lag af annulus fibrosus er i stand til at gendannes. Efter der er lagt nyt arvæv ned, vil der være en modningsfase, hvor arvævet skal opnå optimal organisering og styrke. Det kan ske gennem mekanisk stimulering med stræk på arvævet.
BEHANDLINGSMULIGHEDER – FYSIOTERAPI
Idag ved vi meget mere om behandling af diskusprolaps, end man gjorde for 15-20 år siden. Derfor er det også kun 10-25% af dem der får en diskusprolaps i lænden, som ender med at blive opereret. For de fleste patienter består behandling af grundig undersøgelse, vejledning og information, smertelindring, øvelser og træning, samt gradvist tilbagevenden til de normale dagligdags aktiviteter og arbejde. Disse behandlingsprincipper tager udgangspunkt i at hjælpe den naturlige helingsproces, som er beskrevet kortfattet ovenfor.
Fysioterapeuten vil først og fremmest undersøge patienten grundigt, for at kunne tilrettelægge et individuelt behandlingsforløb. Alle mennesker og alle diskusprolapser kan ikke behandles helt ens.
MCKENZIE-ØVELSER
Som udgangspunkt vil man undersøge om patientens smerter kan lindres og fjernes med de såkaldte McKenzie behandlingsprincipper. McKenzie-principperne består ganske enkelt af nogle bestemte øvelser, som sætter patienten selv i stand til at lindre og fjerne smerterne.
Den version af McKenzie-øvelser, hvor ryggen bøjes bagover, er dog ikke velegnet til at fjerne smerterne med, fordi de klemmer sammen om diskusprolapsen. I stedet bruger jeg nogle andre smertelindrende øvelser.
Den gruppe af patienter som kan behandles efter disse pricipper, vil hurtigt få magt over deres smerter, og vil indenfor relativt kort tid blive fri for eventuelt smertestillende medicin, sygemelding o.s.v. Rent psykologisk er der også store gevinster ved selv at kunne fjerne smerter, ved hjælp af simple øvelser.
FÅ DE RIGTIGE ØVELSER
Få de øvelser der fjerner smerter fra en diskusprolaps. Programmet består af enkle og effektive smertelindrende øvelser, som du kan udføre i dit hjem. Video-instruktion online, så du kan træne og få det godt igen. Start behandlingen lige når det passer dig.
GENOPTRÆNING
Udover at lindre smertere tilrettelægges fysioterapeutens behandlingsplan med henblik på, at støtte den naturlig vævsheling og at forebygge unødvendigt funktionstab. Med andre ord gælder det om at aktivere patienten mest muligt, under hensynstagen til smerterne.
Fysisk aktivitet har den egenskab at blodcirkulationen og helingsprocesserne i ryggen understøttes. Idag findes der særlige principper for gradvis og sikker optrapning af aktivitetsniveau, så patienten ikke undgår mere end det er nødvendigt. For de fleste mennesker med diskusprolaps, er det begrænsningerne i evnen til at udføre dagligdagens aktiviteter, fritidsinteresser, arbejde o.s.v. som volder flest bekymringer. Derfor vil det være meget vigtigt at patienten får råd og vejledning, med konkrete retningslinier for hvornår de kan genoptage de forskellige dagligdags aktiviteter, som smerterne har begrænset dem i.
Som regel er der en periode hvor patienten med diskusprolaps, må skånes for visse dagligdags aktiviteter. I den periode kan det være hensigtsmæssigt at patienten træner og holder sin krops så stærk og smidig som muligt. Som nævnt i et tidligere afsnit, vil den fysiske aktivitet stimulere kroppens naturlige helingsprocesser. Fysioterapeuten vil tilrettelægge øvelser og træning efter hvor langt i helingsprocessen patienten er kommet. Formålet er at komme til at fungere normalt så hurtigt det lader sig gøre, samt at sikre at kroppens heling forløber så optimalt som muligt.
I denne artikel kan du læse mere om, hvor kraftigt man må genoptræne, i forbindelse med behandling af diskusprolaps i lænden.
MEDICINSK BEHANDLING
Smertestillende medicin er vigtig ved behandling af diskusprolaps i lænden, for at lindre smerterne, at opnå en god nattesøvn og for ikke at være mere funktionsbegrænset end der er grund til. Flere patienter afviser smertestillende medicin med den begrundelse, at de er bange for at komme til at gøre skade på sig selv, uden at kunne mærke det. Det er ikke erfaringen at smertestillende medicin har så god en virkning at dette lader sig gøre, end ikke hos patienter, som har været medicineret med morfinpræparater. I tæt samråd med egen læge, kan det være formålstjenligt at medicinere med et eller flere. En opdateret fysioterapeut kan vejlede i anvendelsen af medicin, i samråd med egen læge. Som regel anvender man Paracetamol (Panodil), anti-inflammatorisk medicin (NSAID, Ibumetin, Ibuprofen). I visse tilfælde må man supplere med andre typer af medicin (Saroten, Gabapentin, Lyrica), for at reducere smerterne fra den irriterede nerve.
OPERATION
Det er sjældent nødvendigt at operere patienter med diskusprolaps, for at de kan få det godt. Ved meget smertefulde eller funktionsbegrænsende tilstande, kan man overveje at operere for at afkorte helingsforløbet. Man vil altid bede en kirurg vurdere en patient med diskusprolaps, hvis der er er påvirkning af patientens vandladningsfunktion eller mangel på kontrol over tarmens lukkemuskler. Ligeledes kan man overveje at lade en kirurg vurdere patienten, hvis patienten er interesseret i at blive opereret efter at have forsøgt behandling med træning, øvelser og medicin over flere måneder, uden at der har været tilfredsstillende virkning. De seneste års forskning har vist at kirurgi kan medføre hurtigere reduktion af smerterne på kort sigt, men efter 1-2 år er der ikke forskel på hvor godt patienterne har det, uanset om de er blevet opererede eller om de er behandlet med øvelser, træning og medicin.
Læs Sundhedsstyrelsens Nationale Retningslinier for behandling af diskusprolaps i lænden her.