Løbetræning efter diskusprolaps - Aalborg Rygklinik
Løbetræning efter diskusprolaps
Løbetræning efter diskusprolaps

Løbetræning efter diskusprolaps

Her til eftermiddag har jeg været ude i skoven, for at løbe med 4 friske mennesker, som gerne vil i gang igen, efter en diskusprolaps. Vi løb og gik i en halv times tid, cirka 3 kilometer fik vi løbet. De 4 mennesker havde hver deres besværligheder, i forhold til at komme i gang igen, og derfor fik vi snakket om flere forskellige metoder til, at komme i gang med løb igen.

ER DIN RYG KLAR TIL AT LØBE?

Når du skal i gang med løbe, efter en diskusprolaps, skal du sikre dig at dine støddæmper- og løbemuskler i benene, er stærke nok. Er dine muskler svækkede, kan du overbelaste dine knæ eller hofter, og så får du bare ondt i dem. Har du brug for en vurdering af om du er stærk nok, eller har du brug for et styrketræningsprogram, der passer til dig, så bestil en tid til vurdering og instruktion i optræning.

For at du skal få succes med at komme i gang med løb, efter din diskusprolaps, skal din iskiasnerve også være helet nok til, at den ikke bliver øm eller klemt når du går i gang med at løbe. Er din iskiasnerve stadig irriteret, så kan det være en idé at du lærer de øvelser som letter trykket på nerven.

HVOR ONDT MÅ DET GØRE?

I princippet er det ikke meningen at du skal få ondt, af at løbetræne. Men har du døjet lang tid med din diskusprolaps, så kan det godt være at du mål acceptere midlertidige smerter, i opstartsfasen med løbetræning. En meget sikker regel du kan gå frem efter er, at du roligt kan fortsætte din løbetræning, når blot træningssmerterne er faldet til ro 15-20 minutter efter du er færdig med din løbetræning. Har du ondt i længere tid efter, vil jeg anbefale at du gør din løbetur kortere.

Læs mere om reglerne for om du træner for hårdt – klik her

FINDES DER ET GODT TRÆNINGSPROGRAM?

Den mest fornuftige måde at komme igang med løbetræningen er, at du gradvist optrapper din træning.

Du finder mit forslag til et træningsprogram her – klik her

HAR DU BRUG FOR VEJLEDNING?

Har du brug for mere hjælp til at fjerne smerterne, og til genoptræning efter diskusprolaps, så bestil tid til individuel undersøgelse, vejledning og instruktion i øvelser på Aalborg Rygklinik.

Ring for tidsbestilling

START DIN BEHANDLING NÅR DET PASSER DIG

Få online instruktion, i de øvelser der fjerner smerter og genoptræner diskusprolaps i lænden. Øvelserne kan udføres i dit hjem, og du kan starte behandlingen når det passer dig.

VIL DU VIDE MERE?

  • Om smertestillende medicin mod diskusprolaps – læs her
  • Må man sidde ned, når man han en diskusprolaps? – læs her
  • Få den behandling der virker – læs her