Klemt iskias... så må du meget gerne sidde ned - Aalborg Rygklinik
Iskias

Klemt iskias… så må du meget gerne sidde ned

Der findes en myte om at man helst ikke må sidde ned, når man har iskias-smerter. Der er bare den lille hage ved myten, at for de mennesker der har ondt, fordi iskiasnerven sidder i klemme, vil det medføre betydelig lindring at sidde ned. Læs med her hvis du vil vide, hvorfor du må sidde alt det du vil.

Med andre ord vil smerterne aftage eller helt forsvinde, når du sidder ned. Derfor er det ret ærgerligt når en person der lider af smerter fra en klemt iskias, får at vide at de ikke må sidde ned. Livet bliver lige pludselig ret besværligt, hvis ikke man må sidde ned.

Der er naturligvis også en gruppe af mennesker, der får mere ondt når de sidder ned, og så giver det sig selv at de sidder så lidt som muligt.

DERFOR MÅ DU GERNE SIDDE

I virkelighedens verden er det faktisk helt normalt at iskias-smerter lindres, når du sidder ned.

Den åbning som iskiasnerven sidder i, bliver ganske enkelt større når du sidder ned. Særligt hvis du sidder med ryggen krummet sammen. På den måde lettes trykket på nerven, og smerterne vil aftage og blive mindre.

Når du står oprejst, eller går en tur, klemmes åbningen sammen. Derfor kan det være smertefuldt og ubehageligt for dig at stå oprejst, eller at spadsere i længere tid.

Illustrationen her viser, hvordan der skabes mere plads til iskiasnerven, når man sætter sig ned og krummer ryggen en smule sammen.

SID AFSLAPPET

Når du sidder ned, må du meget gerne slappe af i lænden, eller krumme ryggen forover. Undgå at sidde med alt for rank ryg.

HAR DU BRUG FOR PROFESSIONEL HJÆLP?

Har du brug for mere hjælp til at slippe af med smerterne, og få en vejledning i hvad du må og ikke må, så bestil tid til individuel undersøgelse og vejledning på klinikken.

Ring til klinikken

Få de rigtige øvelser med det samme

Få mit øvelsesprogram med smertelindrende øvelser til en klemt iskiasnerve. Øvelsesprogrammet indeholder grundig video-instruktion, i de to mest effektive øvelser jeg bruger til at lindre og fjerne smerter fra en klemt iskiasnerve. Øvelserne er tilgængelige for dig, med det samme, under menuen MIN KONTO. Køb adgang til øvelserne her.