Diskus – rygsøjlens støddæmper
Imellem knoglerne i rygsøjlen, sidder de såkaldte diskus-skiver, også kaldet bruskskiver. Skiverne er lavet af en ydre ring, som består af sej brusk, lidt ligesom den slags brusk vi har i den inderste del af vores øreflip. Inden i denne ring af brusk, findes en væskeholdig gelemasse, som er kernen i diskus. Fordelen ved denne konstruktion er at knoglerne i rygsøjlen kan bevæge sig i forhold til hinanden, samtidigt med at den bløde midte i brusk-skiverne fungerer som støddæmpere imellem knoglerne. Brusk-skivernes opbygning og funktion som støddæmper, anvendes også i sålen på nogle former for sports- og fritidssko. Med alderen udtørrer den væskeholdige gelemasse, og strukturen i den ydre bruskring forandres. Som resultat af disse forandringer, kan der opstå revner i den ydre bruskring. Disse revner er ikke nødvendigvis smertefulde, og kroppen er i et vist omfang i stand til at reparere revnerne. Mængden og størrelsen af disse revner og sprækker er i høj grad genetisk betingede, og i dag regner man sprækkerne for at være en naturlig del af rygsøjlens aldringsproces.
Hvordan opstår en diskusprolaps?
Symptomerne fra en diskusprolaps opstår når bristninger i bruskringens fibre tillader, at det centrale gele-materiale presses ud i rygmarvskanalen, hvor det kan irritere de nervefibre der indgår i iskiasnerven. Det er meget vanskeligt at fremprovokere en diskusprolaps ved fysisk overbelastning, og det kræver at bruskskiven først har gennemløbet de aldersforandringer der er beskrevet i afsnittet ovenfor. Senere i livet, når man kommer op i 60-70-års alderen, vil gele-materialet inden i bruskskiven være udtørret, og så vil det være vanskeligt at skabe en diskusprolaps. Sammenfattende er diskusprolaps som regel en lidelse man vil se hos den midaldrende del af befolkningen.
Det naturlige forløb for diskusprolaps
Når der opstår en diskusprolaps med tryk på iskias-nervens fibre, vil patienten have smerter i sit ben. Der er ikke nødvendigvis smerter i selve ryggen. Udover smerter i benet, kan der også være ændret følesans på huden, og musklerne i benet kan være svækkede. Når man bliver undersøgt af en læge eller en fysioterapeut, kan man sommetider finde at reflekserne i benet er svækkede. Diskusprolapsen vil starte en række betændelses-reaktioner i kroppen, som først nedbryder og fjerner det materiale som trykker på nerven. Derefter vil der dannes arvæv, som heler det skadede område. Erfaringsvis er de første 4-8 uger, de mest smertefulde for patienten. Det skyldes muligvis den betændelses-reaktion, som gør nerven mere følsom. Hos langt de fleste patienter, vil der indtræde en spontan bedring indenfor 12-16 uger efter bensymptomerne er startet. Som det fremgår, er der tale om en relativt langvarig helingsproces. Til sammenligning vil skader på hud eller muskler hele væsentligt hurtigere. Forskellen på hud, muskler og diskus er, at blodforsyningen er væsentligt ringere i en diskus. Eftersom det er blodbanen der skal transportere affald fra og byggematerialer til det skadede område, er helingsprocessen inden i ryggen relativt langsom.
Flere forskellige behandlingsmuligheder
Idag ved vi meget mere om behandling af diskusprolaps, end man gjorde for 15-20 år siden. Derfor er det også kun 10-25% af dem der får en diskusprolaps i lænden, som ender med at blive opereret. For de fleste patienter består behandling af grundig undersøgelse, vejledning og information, smertelindring, øvelser og træning, samt gradvist tilbagevenden til de normale dagligdags aktiviteter og arbejde. Disse behandlingsprincipper tager udgangspunkt i at hjælpe den naturlige helingsproces, som er beskrevet kortfattet ovenfor.
Fysioterapi-behandling ved diskusprolaps?
Behandlingen tager udgangspunkt i en grundig undersøgelse af dine smerter og din rygsøjle. For at kunne tilrettelægge et individuelt tilpasset behandlingsforløb, skal vi vide hvilke konsekvenser smerterne har haft for din dagligdag, og hvor alvorlige problemer din diskusprolaps har forårsaget. Alle mennesker og alle diskusprolapser kan ikke behandles helt ens.
Overordnet set er der 3 behandlingsmuligheder:
- Den mest effektive behandling er øvelser som mindsker trykket på den irriterede nerve. I flere tilfælde vil jeg supplere med direkte behandling, som reducerer smerterne.
- Hvis dit problem ikke lader sig behandle med smertelindrende øvelser, vil behandlingen omfatte enkle øvelser der stimulerer blodcirkulationen, og skaber et optimalt grundlag for helingen.
- Er du hæmmet af smerterne i dagligdagen, får du gradvis genoptræning som hjælper dig tilbage til dit normale funktionsniveau.
Smertelindrende øvelser
De fleste patienter, med en diskusprolaps, kan opnå en god og tilfredsstillende bedring af smerterne, ved hjælp af nogle enkle øvelser der letter trykket der hvor diskusprolapsen klemmer på nerven. Disse øvelser er forholdsvis enkle for patienten at udføre derhjemme. De tager få minutter at udføre, og vil medføre en holdbar bedring indenfor 1-2 uger. Jeg instruerer mine patienter i øvelserne i forbindelse med den første konsultation. Øvelserne er også at finde i mit online øvelsesprogram til diskusprolaps.
Gradvis genoptræning
Udover at lindre smertere tilrettelægges fysioterapeutens behandlingsplan med henblik på, at støtte den naturlig vævsheling og at forebygge unødvendigt funktionstab. Med andre ord gælder det om at aktivere patienten mest muligt, under hensynstagen til smerterne. Fysisk aktivitet har den egenskab at blodcirkulationen og helingsprocesserne i ryggen understøttes. Idag findes der særlige principper for gradvis og sikker optrapning af aktivitetsniveau, så patienten ikke undgår mere end det er nødvendigt. For de fleste mennesker med diskusprolaps, er det begrænsningerne i evnen til at udføre dagligdagens aktiviteter, fritidsinteresser, arbejde o.s.v. som volder flest bekymringer. Derfor vil det være meget vigtigt at patienten får råd og vejledning, med konkrete retningslinier for hvornår de kan genoptage de forskellige dagligdags aktiviteter, som smerterne har begrænset dem i.
Øvelser og træning
Som regel er der en periode hvor patienten med diskusprolaps, må skånes for visse dagligdags aktiviteter. I den periode kan det være hensigtsmæssigt at patienten træner og holder sin krops så stærk og smidig som muligt. Som nævnt i et tidligere afsnit, vil den fysiske aktivitet stimulere kroppens naturlige helingsprocesser. Fysioterapeuten vil tilrettelægge øvelser og træning efter hvor langt i helingsprocessen patienten er kommet. Formålet er at komme til at fungere normalt så hurtigt det lader sig gøre, samt at sikre at kroppens heling forløber så optimalt som muligt.
Medicinsk behandling
Smertestillende medicin er vigtig for at lindre smerterne, for at opnå en god nattesøvn og for ikke at være mere funktionsbegrænset end der er grund til. Flere patienter afviser smertestillende medicin med den begrundelse, at de er bange for at komme til at gøre skade på sig selv, uden at kunne mærke det. Det er ikke erfaringen at smertestillende medicin har så god en virkning at dette lader sig gøre, end ikke hos patienter, som har været medicineret med morfinpræparater. I tæt samråd med egen læge, kan det være formålstjenligt at medicinere med et eller flere. En opdateret fysioterapeut kan vejlede i anvendelsen af medicin, i samråd med egen læge. Som regel anvender man Paracetamol (Panodil), anti-inflammatorisk medicin (NSAID, Ibumetin, Ibuprofen). I visse tilfælde må man supplere med andre typer af medicin (Saroten, Gabapentin, Lyrica), for at reducere smerterne fra den irriterede nerve.
Hvornår skal man operere?
Det er sjældent nødvendigt at operere patienter med diskusprolaps, for at de kan få det godt. Ved meget smertefulde eller funktionsbegrænsende tilstande, kan man overveje at operere for at afkorte helingsforløbet. Man vil altid bede en kirurg vurdere en patient med diskusprolaps, hvis der er er påvirkning af patientens vandladningsfunktion eller mangel på kontrol over tarmens lukkemuskler. Ligeledes kan man overveje at lade en kirurg vurdere patienten, hvis patienten er interesseret i at blive opereret efter at have forsøgt behandling med træning, øvelser og medicin over flere måneder, uden at der har været tilfredsstillende virkning. De seneste års forskning har vist at kirurgi kan medføre hurtigere reduktion af smerterne på kort sigt, men efter 1-2 år er der ikke forskel på hvor godt patienterne har det, uanset om de er blevet opererede eller om de er behandlet med øvelser, træning og medicin.
Start din behandling når det passer dig – få øvelserne her
Få dit aktive og smertefri liv tilbage, med de øvelser der fjerner smerterne og får skaden til at hele. Online behandlingsprogram i 3 trin. Start behandlingen med det samme, eller når det passer dig.
