Behandling til diskusprolaps
Et typisk behandlingsforløb til diskusprolaps strækker sig over 4-6 konsultationer, over en periode på 4-16 uger. Du får en grundig instruktion i hvilke øvelser du skal lave, for at fjerne smerterne og at hjælpe diskusprolapsen med at heles. Alt efter hvordan din dagligdag er påvirket, vejledes du i, hvilke ting du skal gøre for at komme bedst igennem forløbet.
Aalborg Rygklinik er en del af Budolfi Privathospital, som har et af Danmarks dygtigste rygteams, med bred tværfaglig viden og mange års erfaring. Har du brug for behandling hos fysioterapeut Martin Melbye, så bestil tid på Rygcenteret på Budolfi Privathospital på tlf 60 34 76 25
Ring for tidsbestillingBehandlingsforløbet
Behandlingsforløb ved diskusprolaps strækker sig som regel over 4-6 konsultationer.
- Første konsultation med undersøgelse og instruktion i smertelindrende øvelser.
- Opfølgning efter 2-4 uger med eventuel justering af øvelser, vejledning i brug af smertestillende medicin ved behov, og instruktion i supplerende muskeltræning.
- Opfølgning efter 6-8 uger med planlægning af genoptræning og tilbagevenden til normale dagligdags aktiviteter.
- Afsluttende kontrol efter 10-16 uger, med vurdering af behandlingsresultat og stillingstagen til eventuelt videre forløb med kirurgisk vurdering eller medicinsk behandling.
Alternativer:
Som alternativ til fysioterapibehandling med øvelser, kan diskusprolaps behandles med smertestillende medicin, en røntgenvejledt nerverodsblokade med medicin der lægges direkte ind ved den klemte nerve, eller eventuelt en operation hvor selve diskusprolapsen fjernes.
Få de rigtige øvelser med det samme
Lær de øvelser jeg bruger til at behandle og fjerne smerter fra en diskusprolaps.
Få mere viden
- Patientvejledning ved behandling til diskusprolaps – Læs her
- Patienthåndbogen på Sundhed.dk.
- Diskusprolaps – læs mere om moderne fysioterapibehandling her
- Se flere informative videoklip om diskusprolaps – klik her
Diskusprolaps i lænden er en hyppig lidelse, der oftest rammer folk i alderen 30-55 år. Man regner med at cirka 3% af befolkningen, rammes af diskusprolaps i løbet af deres liv. Diskusprolaps rammer lige så mange mænd som kvinder. De fleste patienter kan behandles, med godt resultat, ved hjælp af øvelser, rådgivning og smertestillende medicin. I Danmark opereres cirka 3.000 mennesker årligt, for diskusprolaps i lænden. Der er mange faktorer, der har betydning for, om man får diskusprolaps, men genetisk arvelighed ser ud til at spille en vigtig rolle. Der er større risiko for at få diskusprolaps, hvis man ryger, hvis man har været udsat for et alvorligt traume mod rygsøjlen samt hos folk med meget hårdt rygbelastende arbejde. Øvelser, smertestillende medicin og vejledning i hvad der er bedst at gøre, er Sundhedsstyrelsens primære anbefaling ved behandling til diskusprolaps. Fysioterapeut Martin Melbye, Aalborg Rygklinik har været med til at lave Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinier for behandling til diskusprolaps.