Hvornår skal du gå til lægen med rygproblemer? - Aalborg Rygklinik
Råd og tips

Hvornår skal du gå til lægen med rygproblemer?

Har du et rygproblem, så kan der være gode grunde til at blive tjekket af din læge, inden du går til behandling hos fysioterapeut. Læs her hvis du vil vide mere.

 

DIN SIKKERHED

De fleste former for ondt i ryggen, diskusprolaps og iskias, kan behandles effektivt med en kombination af øvelser og træning, smertestillende medicin, samt råd og vejledning om hvordan du tilpasser din dagligdag imens pinen står på.

Der er særlige situationer, hvor der kan være brug for din læge, inden du går igang med fysioterapi, behandling og rygøvelser.

Du bør altid kontakte din læge hvis du:

  • Har smerter i dit ben, nedenfor knæet, og en følelse af svækkede benmuskler.
  • Har fået ondt i ryggen i forbindelse med en alvorlig ulykke.
  • Lider af knogleskørhed – osteoporose – og dine rygsmerter er opstået efter at du er faldet eller væltet for nylig.
  • Er følelsesløs i skridtet eller omkring endetarmsåbningen.
  • Ikke kan tømme din blære helt, når du skal tisse.
  • Ikke kan holde på afføring og luft fra tarmen.
  • Tidligere har haft kræft.
  • Har tabt 5-10% af din kropsvægt indenfor de seneste 3-6 måneder.
  • Har feber, kvalme, svimmelhed, appetitløshed eller tendens til at svede meget.