Diskusprolaps symptomer og undersøgelsesfund - Aalborg Rygklinik
Diskusprolaps symptomer og undersøgelsesfund
Diskusprolaps symptomer og undersøgelsesfund

Diskusprolaps symptomer og undersøgelsesfund

Hvordan ved jeg om jeg har diskusprolaps symptomer? Hvorfor skal jeg ikke scannes? Hvad skal jeg gøre for ikke at forværre skaden? Få svarene her.

DE TYPISKE UNDERSØGELSESFUND VED DISKUSPROLAPS I LÆNDEN

Man mistænker typisk en diskusprolaps hos patienter, der lider af smerter, der stråler fra balden og ned i benet, eventuelt helt ud i foden. Udover smerter kan der være snurren, soven og dødheds-fornemmelse i benet og foden. Desuden vil man typisk mistænke diskusprolaps ved følgende fund:

  • Alderen er mellem 30 og 55 år.
  • Symptomerne er oftest opstået gradvist over tid. Der er sjældent en enkelt traumatisk årsag til symptomernes opståen.
  • Der vil være smerter, snurren eller soven i det ene eller begge ben.
  • Symptomerne i benet er værre end de eventuelle smerter i ryggen.
  • Smerterne provokeres når patienten sidder, står, går eller bøjer ryggen forover. I den akutte fase, indenfor de første uger, forværres smerterne ofte når patienten opholder sig i samme stilling eller samme aktivitet i nogen tid.
  • Smerterne udholdes bedst når patienten hyppigt veksler mellem forskellige aktiviteter og stillinger.
  • Ved undersøgelse af lændens bevægelighed, vil der være bevægelser som patienten har svært ved, fordi smerterne blusser op.
  • Når man undersøger det smertende ben, kan der være ændret følesans på huden, svækket muskelstyrke.
  • Reflekserne (knæ, hase og achilles) kan være svagere på den smertende ben.

FAKTA OM DISKUSPROLAPS SYMPTOMER

Diskusprolaps i lænden er en hyppig lidelse, der oftest rammer folk i alderen 30-55 år. Man regner med at cirka 3% af befolkningen, rammes af diskusprolaps i løbet af deres liv. Diskusprolaps rammer lige så mange mænd som kvinder. De fleste patienter kan behandles, med godt resultat, ved hjælp af øvelser, rådgivning og smertestillende medicin. I Danmark opereres cirka 3.000 mennesker årligt, for diskusprolaps i lænden. Der er mange faktorer, der har betydning for, om man får diskusprolaps, men genetisk arvelighed ser ud til at spille en vigtig rolle. Der er større risiko for at få diskusprolaps, hvis man ryger, hvis man har været udsat for et alvorligt traume mod rygsøjlen samt hos folk med meget hårdt rygbelastende arbejde.

HVOR SLEMT ER DET?

Sværhedsgraden af diskusprolaps varierer fra person til person. Nogle patienter har blot lette smerter og eventuelt sovende fornemmelse i benet og foden, som er gået over indenfor 4-6 uger. Andre patienter lider af svære smerter, som forringer deres nattesøvn på trods af smertestillende behandling. De må indimellem sygemeldes og har store vanskeligheder med at tage vare på huslige opgaver og fritidsinteresser.

Læs om diskusprolaps på Sundhed.dk

SMERTELINDRING, VEJLEDNING OG GENOPTRÆNING

LÆR DE RIGTIGE ØVELSER

Dette online behandlingsprogram er delt op i fire trin, der løber over 8 uger, med video og instruktion i effektive øvelser, som lindrer og fjerner smerter fra diskusprolaps. Programmet indeholder også struktureret plan med konkrete optrænende øvelser, der får skaden til at hele. Få svar på de mest gængse tvivlsspørgsmål i 12 videoklip med fysioterapeut Martin Melbye. Så snart du har købt adgang, ligger dit program klar under menuen MIN KONTO.

HVORNÅR SKAL MAN HAVE LAVET EN MR-SCANNING?

MR-scanning foretages ikke som standard-undersøgelse, når man mistænker en diskusprolaps. Det skyldes, at behandlingen tager udgangspunkt i patientens smerter, og de besværligheder smerterne har medført. Behandlingen med smertelindrende øvelser, medicin og vejledning i hvordan dagligdags opgaver og arbejdsfunktion tilpasses til smerterne, er helt uafhængige af hvor diskusprolapsen sidder og hvor stor den er. Man foretager først en MR-scanning, hvis der er mistanke om, at nerverne til blære- og tarmfunktion, samt seksualfunktion er påvirket, samt hvis der er svære lammelser i benet. I den situation vil man oftest vælge at operere patienten med det samme, og derfor skal kirurgerne have et billede, der viser præcist, hvor diskusprolapsen sidder. Kirurgerne vil helst have en helt ny MR-scanning at træffe beslutninger ud fra, og derfor venter man med at foretage scanning, til man overvejer at foretage en operation.

KAN JEG KOMME TIL AT FORVÆRRE SKADEN?

Når man har fået en diskusprolaps, er det meget vanskeligt at forværre skaden, uden at smerterne forværres kraftigt. Hvis du opfører dig uhensigtmæssigt er der dog en risiko for at du kan forsinke helingen. Der er nogle konkrete regler for, hvordan du skal tilpasse dine fritidsaktiviteter, motion og arbejde. Du kan læse mere om de regler i denne artikel.

VIL DU VIDE MERE?