Spinalstenose

Spinalstenose – pladsmangel i ryggen

Spinalstenose er en lidelse hvor alderbetingede forandringer, medfører en forsnæving af rygmarvskanalen og/eller de åbninger hvor nerverne i rygsøjlen løber igennem (Fritz, Erhard et al. 1997).

Stenose er en relativt sjælden lidelse, og en dansk undersøgelse har anslået at der er cirka 1.500 nye tilfælde i Danmark om året.

Spinalstenose

HVORDAN ER PROGNOSEN?

I de fleste tilfælde er spinalstenose en relativt fredelig lidelse, forstået på den måde at en eventuelt forværring i tilstanden er meget langsom. For langt de fleste er tilstanden stabil, og store undersøgelser af patientgrupper har fundet at mellem 15% og 50% af patienterne oplever en spontan forbedring over en årrække.

DEN TYPISKE HISTORIE

Sygehistorien hos en patient med spinalstenose er ofte ret klassisk. Patienten vil have smerter i et eller begge ben, som har stået på igennem et halvt år eller længere. Smerterne provokeres når patienten går tur, og lindres når patienten sidder ned. Det er oftest den begrænsede gangdistance der er patientens primære klage. I nogle tilfælde provokeres bensmerterne også når patienten står stille i længere tid, eller hvis man ligger fladt på ryggen eller maven.

HVILKEN BEHANDLING VIRKER?

Sandt at sige, er der idag ikke særligt god dokumentation for nogen effektiv behandling af spinalstenose. I de videnskabelige undersøgelser man har foretaget indtil nu, har behandlingen været en blanding af alle mulige ting (øvelser, bassintræning, bevægelighedstræning, manuel behandling, støttekorset, indsprøjtninger og smertestillende medicin). Derfor er det vanskeligt at sige hvilke elementer i behandlingen det er der har en effekt.

Idag anbefaler man at patienter med mildere grader af stenose, afprøver såkaldt konservativ behandling med øvelser og træning. For patienter med sværere grader af pladsmangel, kan man overveje at foretage en operation hvor der laves plads til nerverne med et kirurgisk indgreb.

ØVELSER OG TRÆNING – HVORDAN VIRKER DET?

Klinisk erfaring og videnskabelige forsøg har vist, at nogle patienter med stenose kan opnå forbedring af smerter og gangdistance ved hjælp af træning og øvelser.

Vi ved ikke præcist hvorfor øvelser og træning virker, men formentligt er virkningen følgende:

  • I nogle tilfælde er det muligt for patienten, at lave simple øvelser som skaber mere plads til nerverne i ryggen, hvorved symptomerne letter. I en amerikansk undersøgelse af 150 patienter med spinalstenose, var der op til 83% som opnåede en forbedring med denne form for behandling.
  • I andre tilfælde kan øvelser og træning stimulere blodcirkulationen i og omkring nerven, og dermed kompenseres for det tryk på nerven som skaber den smertefulde irritationstilstand.
  • Endelig kan træning modvirke den generelle forringelse af patientens kondition, der følger med en smertebetinget nedsættelse af det fysiske aktivitetsniveau.

START DIN BEHANDLING OM 5 MINUTTER

Køb adgang til det øvelsesprogram jeg bruger til at lindre smerterne hos patienter med spinalstenose. Øvelsesprogrammet er beregnet til at reducere og fjerne smerter på grund af spinalstenose.

MERE INFORMATION

Se dette videoklip hvor jeg forklarer hvordan pladsmangel opstår.

Kort beskrivelse af behandlingen på Aalborg Rygklinik her

Læs min vejledning til patienter med diskusprolaps her

KILDER

  • Albert, H. B. and C. Manniche (2012). “The efficacy of systematic active conservative treatment for patients with severe sciatica: a single-blind, randomized, clinical, controlled trial.” Spine (Phila Pa 1976) 37(7): 531-42.
  • Amundsen, T., H. Weber, et al. (1995). “Lumbar spinal stenosis. Clinical and radiological features.” Spine 20(10): 1178-1186.
  • Amundsen, T., H. Weber, et al. (2000). “Lumbar spinal stenosis: conservative or surgical management?: A prospective 10-year study.” Spine 25(11): 1424-35; discussion 1435-6.
  • Atlas, S. J., R. B. Keller, et al. (2005). “Long-Term Outcomes of Surgical and Nonsurgical Management of Lumbar Spinal Stenosis: 8 to 10 Year Results from the Maine Lumbar Spine Study.” Spine 30(8): 936-943.
  • Fritz, J. M., A. Delitto, et al. (1998). “Lumbar spinal stenosis: A review of current concepts in evaluation, management and outcome measurements.” Arch Phys Med Rehabil 79: 700-708.
  • Fritz, J. M., R. E. Erhard, et al. (1997). “A nonsurgical treatment approach for patients with lumbar spinal stenosis.” Physical Therapy 77(9): 962-973.
  • Inufusa, A., H. S. An, et al. (1996). “Anatomic Changes of the Spinal Canal and Intervertebral Foramen Associated With Flexion-Extension Movement.” Spine 21(21): 2412-2420.
  • Iversen, M. D. and J. N. Katz (2001). “Examination Findings and Self-Reported Walking Capacity in Patients With Lumbar Spinal Stenosis.” Physical Therapy 81(7): 1296-1306.
  • Johnsson, K. E., I. Rosen, et al. (1992). “The natural course of lumbar spinal stenosis.” Clin Orthop Relat Res(279): 82-6.
  • Long, A., R. Donelson, et al. (2004). “Does it Matter Which Exercise? A Randomized Control Trial of Exercise for Low Back Pain.” Spine 29(23): 2593-2602.
  • Machado, L. A., C. G. Maher, et al. (2005). “The McKenzie Method for the management of acute non-specific low back pain: design of a randomised controlled trial.” BMC Musculoskelet Disord 6: 50.
  • Madsen, R., T. S. Jensen, et al. (2008). “The effect of body position and axial load on spinal canal morphology: an MRI study of central spinal stenosis.” Spine 33(1): 61-7.
  • May, S. (2002). “Spinal stenosis – a review.” McKenzie Institute UK newsletter 11(1).
  • Melbye, M. Lumbar spinal stenosis: A proposed algorithm for mechanical evaluation. International Journal of Mechanical Diagnosis & Therapy 2007;2:25-31.
  • Oliver, D. (2009). Spinal Pain in the Elderly – A Multicenter Observational Study. 11th International Conference in Mechanical Diagnosis and Therapy. Rio de Janeiro, Brazil
  • Petersen, T., P. Kryger, et al. (2002). “The effect of McKenzie therapy as compared with that of intensive strenghtening training for the treatment of patients with subacute or chronic low back pain – a randomized controlled trial.” Spine 27(16): 1702-1709.
  • Petersen, T., K. Larsen, et al. (2011). “The McKenzie method compared with manipulation when used adjunctive to information and advice in low back pain patients presenting with centralization or peripheralization: a randomized controlled trial.” Spine (Phila Pa 1976) 36(24): 1999-2010.
  • Reiman, M. P., J. Y. Harris, et al. (2009). “Manual therapy interventions for patients with lumbar spinal stenosis: a systematic review.” NZ Journal of Physiotherapy 37(1): 17-28.
  • Watters, W. C., 3rd, J. Baisden, et al. (2008). “Degenerative lumbar spinal stenosis: an evidence-based clinical guideline for the diagnosis and treatment of degenerative lumbar spinal stenosis.” Spine J 8(2): 305-10.
  • Whitman, J. M., T. W. Flynn, et al. (2003). “Nonsurgical managment of patients with lumbar spinal stenosis: a litterature review and a case series of three patients managed with physical therapy.” Phys Med Rehabil Clin N Am 14(1): 77-101.