Akut hold i nakken - hvad stiller man op? - Aalborg Rygklinik
Nakkesmerter

Akut hold i nakken – hvad stiller man op?

De fleste mennesker har prøvet det: nakken er øm og det gør ondt, så snart man forsøger at bevæge hovedet. Det er svært at falde ordentligt i søvn, og det er møg besværligt at bevæge sig, fordi nakken sidder helt fast. Her får du et par fif til, hvad du selv kan gøre for at slippe af med smerterne hurtigst muligt.

Øvelser til akut ondt i nakken

Den første øvelse til at akutte nakkesmerter får du her. Øvelsen er beregnet til at lindre og fjerne akutte smerter og hold i nakken. Så snart smerterne er aftaget, og du kan bevæge dit hovede lidt mere, så gå videre til øvelse 2.

Læg dig fladt på ryggen, uden hovedpude. Lig på din seng, eller på gulvet. Lad nakken synke ned i underlaget, så nakken strækkes ud.

Bliv liggende i stillingen i 3-5 minutter. Hold eventuelt pauser undervejs. Lige når du lægger dig i stillingen, kan du godt opleve, at smerter og ubehag i nakken tiltager, men det skal begynde at falde til ro, når du bliver i stillingen.

Formålet med øvelsen er at smerterne og stivheden i nakken, skal aftage når du har udført øvelsen. Så snart du føler at din nakke er blevet mere bevægelighed, så gå videre til øvelse 2.

Nogle patienter slipper helt af med deres hold i nakken, på en enkelt nat, ved at sove mest muligt af natten, i denne position.

Øvelse 2 og 3 til hold i nakken

Der er i alt fire øvelser, som kan fjerne hold i nakken og akutte smerter i nakken. I øvelsesprogrammet til akut hold i nakken, lærer du dem allesammen. Programmet indeholder instruktioner og videoklip, der sikrer at du udfører øvelserne korrekt. Øvelsesprogrammet er tilgængeligt for dig med det samme, under menuen MIN KONTO, når du har købt adgang. Programmet er tilgængeligt 24 timer i døgnet, alle ugens dage, og så ofte du har brug for det.

Hvis du er klar til selv at gøre en indsats for at få det bedre, vil øvelserne kunne hjælpe dig.

Vær opmærksom på din kropsholdning

Akut ondt i nakken kan skyldes flere forskellige ting. I min klinik ser jeg en del patienter hvor smerterne blusser op, når de sidder ned i lang tid. Sidder man i lange perioder, med en sammenfalden kropsholdning hvor hovedet og hagen er skudt frem, så kan det medføre smerter i nakken. Vær derfor opmærksom på at sidde med en rank kropsholdning.

Det kan være en hjælp at du indretter din kontorarbejdsplads fornuftigt, hvis du har stillesiddende arbejde. Læs min vejledning til en god kontorarbejdsplads – KLIK HER.

Forebyggende øvelser til smerter i nakken

Har du stillesiddende eller stillestående arbejde er der en lidt forhøjet risiko for at du får smerter i nakke og skuldre. Her lærer du et kort pause-gymnastikprogram, som er udviklet af en gruppe forskere. Programmet forebygger at du får smerter i nakke og skuldre.

Brug smertestillende tabletter

Hvis de akutte smerter i nakken, gør det helt umuligt for dig at få noget nattesøvn, så vil jeg råde dig til at få en recept på noget smertestillende medicin. Tal med din praktiserende læge om at få noget paracetamol (panodil, pamol) og et smertestillende gigtpræparat (ibumetin, ibuprofen eller lignende). Det er vigtigt at få en ordentlig nattesøvn. Kroppen heler hurtigere når man får hvile, og smerterne kan føles kraftigere hvis man er træt hele tiden.

Hvornår skal man søge læge?

Akutte smerter i nakken og hold i nakken, skal tilses af din læge hvis smerterne er opstået i forbindelse med et alvorligt traume mod din nakke (biluheld, fald eller slag mod hovede eller nakke). Få også din læges vurdering af situationen hvis du udover smerter og låsning i nakken, lider af kvalme, hæshed, åndedrætsbesvær, feber eller synsforstyrrelser.