Rygsmerter - går de ikke væk i en fart? - Aalborg Rygklinik
Rygsmerter – går de ikke væk i en fart?
Rygsmerter – går de ikke væk i en fart?

Rygsmerter – går de ikke væk i en fart?

MEKANISKE RYG-SMERTER

Hos en stor del af de mennesker der får ondt i ryggen, eller iskias-smerter, stammer smerterne fra led, muskler og sener i rygsøjlen. Den slags smerter kaldes “mekaniske rygsmerter”, fordi de stammer fra de bevægelige dele inde i ryggen. Smerterne påvirkes af de stillinger og bevægelser du udsætter din ryg for i hverdagen. Det vil sige at der er visse stillinger, bevægelser og fysiske aktiviteter som gøre smerterne værre.

DET BLIVER VEL VÆRRE MED ALDEREN?

I modsætning til de fleste menneskers opfattelse, bliver rygsmerter ikke værre med alderen. Rygsmerter og iskias-smerter generer mest folk i alderen 40-50 år. Derefter aftager problemet faktisk. Statistisk set vil en person på 70 år, ikke døje mere med ondt i ryggen, end en person på 20 år.

HVORFOR FÅR MAN ONDT I RYGGEN?

Der kan være rigtigt mange grunde til at man får ondt i ryggen, og smerter fra iskias-nerven. Dine gener spiller en rolle, så hvis dine forældre har været generet af rygsmerter, er der cirka 33% større risiko for at du selv vil døje med ryggen. Tunge løft og ensartede arbejdsopgaver, øger også risikoen for at du får ondt. Er du i dårlig fysisk form eller er du inaktiv, vil du også have forhøjet risiko for at få smerter i ryg og iskias.

DET MENTALE SPILLER EN ROLLE

Er dit humør meget dårligt, lider du af stress eller en depression, vil smerter i ryggen blive påvirket negativt. Folk der ikke føler at de har kontrol over smerterne, har også tendens til være mere påvirkede af smerterne, og det er jo ikke så svært at forstå. Af denne grund, er det meget populært og fornuftigt at folk med ondt i ryggen, selv lærer nogle øvelser og træning, som kan bedre smerterne. På den måde opnår de en grad af kontrol over smerterne.

NÅR SMERTERNE VARER VED

Oftest forsvinder smerterne af sig selv, men ofte kan det vare mange måneder, og i sjældne tilfælde kan det tage flere år før smerterne bliver mindre og går væk. For en del år siden, viste al forskning at smerterne gik væk i en fart, og helt af sig selv. Idag ved vi at mange af dem der får ondt i ryggen, kan døje med smerterne i temmeligt lang tid.

Få grundig video-instruktion i de smertelindrende øvelser med det samme.