Fyraftensmøde for kiropraktorer og fysioterapeuter d. 6. september - Aalborg Rygklinik
For fagfolk

Fyraftensmøde for kiropraktorer og fysioterapeuter d. 6. september

Budolfi Privathospital inviterer til fyraftensmøde for kiropraktorer og fysioterapeuter, om behandling af ryglidelser på Budolfi Privathospital i Aalborg d. 6. september kl 17:00-21:00.

Denne aften får du viden om behandlingsmuligheder for de rygpatienter der kan være svære at behandle i primærsektoren. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål, samt at få indblik i specialiserede behandlingstilbud til rygpatienten.

Oplægsholderne er speciallæger i neurokirurgi, ortopædkirurgi, anæstesilæge, MR-radiograf og fysioterapeut.

Praktiske informationer

Mødet afholdes på Budolfi Privathospital, Vandmanden 10E, 9200 Aalborg SV d. 3. maj 2023 kl 17:00-21:00.

Tilmelding nødvendig

Tilmelding med angivelse af arbejdssted og navne på deltagere, til email mm@budolfiprivathospital.dk

Program

Kl 17:00Velkomst og præsentation af program
Røntgenvejledt blokade og radiofrekvent ablation til behandling af langvarige rygsmerter.
Kl 17:45Stivgørende rygoperation ved degenerativ ryglidelse. Hvilke patienter kan tilbydes stivgørelse af ryggen, hvordan foregår operationen, og hvilke hensyn skal patienten tage bagefter.
Kl 18:15Rundvisning på operationsgangen og i MR-scanneren. Se det udstyr der anvendes til rygoperationer og MR-scanning, og få svar på dine spørgsmål.
Mad og drikke
Kl 19:30Genoptræning efter operation for diskusprolaps i lænden. Hvilke øvelser understøtter patientens bedring, og hvordan griber man det an når patienten får meget ondt i forløbet efter operationen?
Kl 20:15Medicinsk smertebehandling af radikulære smerter ved diskusprolaps – hvilke præparater kan hjælpe patienten og understøtte et godt træningsforløb?
Kl 21:00Afrunding og tak for i aften.

Oplægsholdere

Morten Zebitz Steiness, overlæge, speciallæge i neurokirurgi. Medforfatter til Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinier for behandling af lumbal radikulopati.

Merete Bechmann Jespersen
Centerleder Billeddiagnostik / Radiograf.

Marlene Kanstrup Jørgensen, overlæge, speciallæge i anæstesi og master i smertevidenskab og tværfaglig smertehåndtering.

Peter Heide Pedersen, overlæge, PhD speciallæge i ortopædkirurgi.

Martin Melbye, fysioterapeut på Budolfi Privathospitals Rygcenter. Medforfatter til Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinier for behandling af lumbal radikulopati.