Ondt i ryggen - Kvalitetsudviklingsprojekt hos praktiserende læger - Aalborg Rygklinik
Ondt i ryggen – Kvalitetsudviklingsprojekt hos praktiserende læger
Ondt i ryggen – Kvalitetsudviklingsprojekt hos praktiserende læger

Ondt i ryggen – Kvalitetsudviklingsprojekt hos praktiserende læger

I denne uges Midt/Vest-avis i Aalborg, kan man læse om et nyt kvalitetsudviklingsprojekt som skal gøre de praktiserende læger bedre til at undersøge og vejlede patienter med rygsmerter.

Et af projektets mål er at færre patienter får behov for rygoperation og specialiserede forløb på sygehusene. I stedet skal patienterne vejledes hos lægen, eller sendes til behandling med fysioterapi eller kiropraktor.

Midt Vest avis

BRUG KUN DEN BEHANDLING DER VIRKER

Idag ved man at rygsmerter afhjælpes bedst med følgende midler:

  • Smertestillende medicin for at sikre en god nattesøvn og forbedre aktivitetsniveauet.
  • Individuel vejledning der gør det muligt for patienten, at vende gradvist tilbage til sine normale aktiviteter.
  • Træning og øvelser for rygsmerter har særligt god videnskabelig dokumentation
  • En lille gruppe patienter har gavn af såkaldt manuel terapi hvor en fysioterapeut eller kiropraktor påvirker ryggen direkte med hænderne.
  • For den lille gruppe patienter der har særligt komplekse rygproblemer, er tværfaglig behandling på sygehusene bedst og endeligt er der en lille gruppe patienter som må opereres i ryggen for at få det godt.

KVALITETSKONTROL MANGLER

På længere sigt kunne man ønske sig at der fandtes en slags smiley-ordning for de behandlere der beskæftiger sig med behandling af ondt i ryggen. Som patient er det problematisk, at man ikke kan læse udenpå klinikkens dør om behandlingen lever op til de danske og internationale standarder. I dagens Danmark kan man ikke få lov at sælge en rød pølse, uden at være under løbende kvalitetskontrol. Hvorfor er læger, fysioterapeuter og kiropraktorer, der behandler mennesker med invaliderende rygsmerter, ikke underlagt kvalitetskontrol?

POSITIVE PERSPEKTIVER

Det er virkeligt positivt med kvalitetsudvikling indenfor undersøgelse og behandling af mennesker med ondt i ryggen. Ikke mindst kan man håbe at der kommer større fokus på, at anvende de behandlingsmetoder som har en videnskabeligt dokumenteret effekt.

Det skal blive spændende at følge det nye projekt, når de praktiserende læger går igang med at udvikle deres tilbud til patienterne.