Syv ting du skal vide om rygsmerter - Aalborg Rygklinik
Nyheder

Syv ting du skal vide om rygsmerter

1) Smerter er et signal der opstår i hjernen

Før i tiden troede vi at smerter opstod i kroppens led, muskler, sener, ledbånd og så videre. Idag ved vi at smerterne ikke opstår før hjernen beslutter at det skal gøre ondt.

Hjernen foretager hele tiden en vurdering af om der er fare på færde. Vurderingen foretages på baggrund af signaler fra kroppen, den aktuelle sindstilstand, faktorer i omgivelserne og tidligere erfaringer.

Hvis hjernen vurderer at der kan være fare for at man kommer til skade, sender den besked om smerter til det område af kroppen som den mener kan være i fare. Denne proces tjener til at beskytte kroppen fra at komme til skade eller at blive syg.

2) Smertens styrke svarer ikke altid til til graden af skade

Forskning har vist at alle mennesker oplever smerte forskelligt. Nogle af os bliver udsat for voldsomme skader, og oplever kun milde smerter, og andre bliver udsat for små skader og oplever meget intense smerter.

Tænk for eksempel på de skarpe smerter du sikkert har oplevet, når du skærer din fingerspids på den skarpe kant af et stykke papir. Skaden er lille og relativt ufarlig, men smerten kan være meget kraftig.

3) Røntgenbilleder og MR-scanninger er dårlige til at forklare hvorfor du har ondt

Undersøgelser af mennesker der er helt smertefri, viser at 36% har en diskusprolaps, 21% har pladsmangel i ryggen og mere end 90% har slidgigt i ryggen, når de bliver scannet og røntgenfotograferet. Den slags fund er det man kalder “falsk positive fund”.

Andre undersøgelser, hvor man har scannet og røntgenfotograferet mennesker med rygsmerter, viser at det kun er hos 15-20% af personerne, at billederne kan vise hvad der er årsag til smerterne.

4) Psykologiske faktorer kan forværre smerter

Smerter kan påvirkes af mange forskellige faktorer, blandt andet af angst, stress og depression. Når du lider af angst, stress eller depression er hjernen i en form for alarmberedskab, og du er mere modtagelig og følsom over faresignaler.

Det er derfor at smerter kan føles kraftigere hvis du har det psykisk dårligt. Har man haft ondt i meget lang tid, kan der opstå stress, angst og depression, og dermed kan der skabes en ond cirkel hvor tingene udvikler sig i en negativ retning.

5) En bedre forståelse af smerter kan mindske dit behov for behandling

Jo bedre du forstår hvad der påvirker dine smerter, og jo bedre du er til at håndtere rygsmerterne, desto bedre vil du blive i stand til at kontrollere dem.

En grundig indsigt i de mekanismer der henholdsvis lindrer og provokerer smerter, vil hjælpe dig til at klare mere i dagligdagen uden at du får det værre.

6) Det er umuligt at vide om du har en høj eller lav smertetærskel

Videnskabelige undersøgelser har endnu ikke kunnet vise om vi alle oplever rygsmerter på samme måde. Nogle mennesker siger at de har “en høj smertetærskel”, men der findes ikke nogen sikker måde at måle den slags på.

Der findes metoder til at måle hvor stort et smertefuldt tryk, eller hvor høj varme en person kan tolerere, men man kan ikke måle “hvordan smerten føles”.  Folk bruger meget forskellige ord til at beskrive deres smerter.

Smerter er en individuel oplevelse, og skal man hjælpe en patient med at håndtere smerter, er man derfor nødt til at tage sig tid til at forstå dette menneskes helt unikke situation.

7) Jo længere tid du har haft ondt – jo mere smertefølsom bliver du

Mekanismer i centralnervesystemet gør at jo længere tid du har haft ondt, jo mere følsom bliver du overfor smerter. Med andre ord er det nemmere at føle smerter, hvis du i forvejen har haft ondt i lang tid.

Man kan sige at når centralnervesystemet har “øvet sig i at have ondt”, så bliver du bedre til at mærke at noget gør ondt. Der sker formentligt det at der bliver dannet flere af de signalstoffer der overfører smertesignaler i kroppen.

Denne tilstand kalder man for ‘central sensitivisering’ og der findes behandlings- og genoptræningsmetoder, som kan bedre tilstanden hos en gruppe af disse patienter.