Rygsmerter hos ældre mennesker - Aalborg Rygklinik
Nyheder

Rygsmerter hos ældre mennesker


NY FORSKNING

Flere mennesker i det moderne samfund, har den opfattelse at ondt i ryggen er en lidelse som gradvist bliver hyppigere og mere generende med alderen.

Tidligere videnskabelige undersøgelser har afvist denne opfattelse, og nu er der kommet endnu et ny undersøgelse som viser at højere alder ikke er ensbetydende mere flere rygproblemer.

DE MIDALDRENDE DØJER MEST

Ifølge de nyeste videnskabelige undersøgelser, topper forekomsten af ondt i ryggen hos den midaldrende befolkning. Den ældre befolkning oplever hverken hyppigere eller mere intense rygsmerter end de midaldrende.

Den nye undersøgelse (Thielke 2012) har fulgt en større gruppe mennesker. Her fandt man at den ældre befolkning havde varierende rygsmerter, som generede dem periodisk i samme omfang som den midaldrende befolkning.

RYGSMERTER HOS ÆLDRE MENNESKER

Forskerne påpeger at disse nye resultater rummer det vigtige budskab, at ældre borgere godt kan forvente sig en aktiv alderdom. Der er ingen grund til at ældre mennesker med ondt i ryggen skal forvente sig, at ondt i ryggen og smertestillende medicin er noget de må leve med resten af livet. Smerterne kommer og går selvom der måske ikke findes en bestemt behandling, som får smerterne til at gå væk hurtigt.

KILDE

Thielke SM et al., Persistence and remission of musculoskeletal pain in community-dwelling older adults: Results from the cardiovascular health study, Journal of the American Geriatrics Society, 2012; 60:1393–400.