TEMA-AFTEN OM BEHANDLING AF DISKUSPROLAPS I NAKKEN
I samarbejde med Danske Fysioterapeuter Region Nordjylland, arrangerer Aalborg Rygklinik en tema-aften for fysioterapeuter. Kom og hør om de nyeste kliniske retningslinier fra Sundhedsstyrelsen, om neurokirurgens behandlingstilbud og få mulighed for at drøfte kliniske spørgsmål.
TILMELDING
Tilmeld dig via Danske Fysioterapeuter – klik her
TID OG STED
Arrangementet finder sted hos Danske Fysioterapeuter, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg, den 6. oktober kl 19:00-21:30.
INDHOLD
Neurokirurgens behandlingstilbud ved diskusprolaps i nakken v/ Morten Zebitz Steiness. Specialeansvarlig overlæge, Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
- Hvad er kirurgens overvejelser ved vurdering af en patient som ikke har haft tilfredsstillende effekt af behandlingsforløb hos fysioterapeut?
- Hvornår er det relevant at inddrage neurokirurgen i forløbet, og hvilke behandlingstilbud har kirurgen?
Et overblik over Sundhedstyrelsens Nationale Klinisk Retningslinie for konservativ behandling af diskusprolaps i nakken, samt diskussion af retningliniens anbefalinger v/ Martin Melbye, Fysioterapeut.
- Hvad anses for god praksis i den konservative behandling af diskusprolaps i nakken?
- Diskussion af styrker og begrænsninger ved en national klinisk retningslinie.