Stop med at gå til fysioterapi! - Aalborg Rygklinik
Nyheder

Stop med at gå til fysioterapi!

Stop med at gå til fysioterapi,  hvis ikke fysioterapeuten har forstået, hvad dine mål og ønsker er med behandlingen. Hvordan skal fysioterapeuten kunne hjælpe DIG, hvis han ikke har forstået præcist hvad DU gerne vil have ud af behandlingen?

FORVENTNINGER

Når du kommer til undersøgelse og behandling på Aalborg Rygklinik, skal du regne at blive spurgt om hvad du forventer og hvad du gerne vil have ud af besøgene på klinikken.

DET VIGTIGSTE

Der er en masse ting jeg har brug for at vide om dit problem, om smerterne og om dit helbred, men noget af det vigtigste jeg skal vide er, hvad det er du gerne vil have hjælp til. Derfor vil du blive spurgt nærmere ind til, hvilke konsekvenser smerterne har for dit dagligdag, din fritid, og din evne til at gå på arbejde. Nogle mennesker kommer til behandling fordi de gerne vil lære øvelser der kan fjerne smerterne, nogle vil gerne have hjælp til at vende tilbage til deres arbejde og fritidsaktiviteter. Andre vil bare gerne vide hvad årsagen er til smerterne.

MÅLRETTET BEHANDLING

Det virker måske en smule banalt at spørge dig om, hvad det er du gerne vil have hjælp til. De fleste mennesker med et rygproblem, eller en diskusprolaps, vil jo bare gerne have det bedre. Folks liv er bare så forskellige, og det er også så forskelligt hvilken betydning smerterne har for folks dagligdag. Det er derfor jeg spørger – så min behandling og indsats kan målrettes fuldstændigt til din unikke situation. Alle mennesker og alle rygproblemer skal ikke behandles på den samme måde.