Min løsning på dit problem - Aalborg Rygklinik
Nyheder

Min løsning på dit problem

Få din ryg undersøgt grundigt, lær de rigtige øvelser så du selv kan gøre noget aktivt for at få det godt, få målrettet behandling som har en direkte virkning på dit problem, og få svar på alle dine spørgsmål. Sådan sikrer vi sammen at du bliver fri for bekymringer om hvad din ryg og nakke kan holde til, du får dit aktive liv tilbage, bliver fri for smerter og fri for at gå til behandling i det uendelige.

DIT PROBLEM

Dine smerter i nakke eller ryg har stået på alt for længe, men det værste for dig er de begrænsninger smerterne har medført i din dagligdag. Du kan ikke udfolde dig helt frit på grund af smerterne, dine fritidsaktiviteter er blevet begrænsede, du har måske fået vanskeligt ved at passe dit arbejde, og måske er din nattesøvn endda forstyrret så du er nødt til at spise smertestillende medicin. Du har prøvet forskellige andre behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor eller lignende, men det har ikke haft tilfredsstillende virkning på dit problem. Du er selv parat til at gøre en aktiv indsats for at få det bedre, og du søger svar på en del spørgsmål om hvad der er årsag til smerterne, hvad din ryg og nakke kan holde til og hvilke belastninger du eventuelt skal afholde dig fra.

MIN LØSNING

Med 15 års erfaring i undersøgelse, behandling og genoptræning af mennesker med ryg- og nakkesmerter, ved jeg hvad der virker og hvad der ikke virker. Dermed ikke sagt at jeg kan kurere alle menneskers problemer. Kernen i den måde jeg hjælper dig med at få dit aktive og smertefri liv tilbage, er at du får en grundig instruktion i nogle helt simple og enkle øvelser som du kan lave derhjemme eller på din arbejdsplads. De øvelser du får har til hensigt at kompensere for den belastning der er årsag til smerterne, og at sikre at din ryg og nakke heler og bliver stærk igen. Med andre ord er det meningen at du får magten over smerterne, i stedet for at smerterne har taget magten over dit liv. I de situationer hvor smerterne er mere genstridige, supplerer jeg med behandlingsteknikker som har en direkte virkning på dit problem. Sammen lægger vi en overskuelig plan for hvordan du gradvist, og på en sikker måde kan genoptage de aktiviteter som smerterne har hindret dig i.

Martin Melbye

Fysioterapeut Dip MDT

Aalborg Rygklinik