Iskias

Når iskiasnerven sidder i klemme

“Det gør ondt i benet når jeg går omkring, og det lindrer når jeg sidder ned!”…

det er et af de klassiske tegn på at smerterne, der stråler fra din lænd og ned i benet, skyldes en klemt iskias-nerve.

EN KLEMT ISKIASNERVE

De hulrum iskiasnerven udspringer fra, klemmes sammen når du går omkring, og trykket lettes når du sidder ned. Normalt er der masser af ekstra plads omkring nerven, til at den ikke gør ondt, men når pladsen i ryggen bliver trang på grund af en diskusprolaps eller spinalstenose, så bliver nerven klemt og gør ondt. I flere tilfælde kan smerterne bedres eller afhjælpes ved hjælp af øvelser og fornuftig opførsel.

DISKUSPROLAPS ELLER SPINALSTENOSE?

Symptomerne på en klemt iskiasnerve er smerter eller snurren og prikken i benet og foden. Iskiasnerven kan komme i klemme på grund af en diskusprolaps, eller på grund af spinalstenose. Ved en diskusprolaps bliver nerven klemt fordi materialet fra ryggens bruskskiverne (diskus), bliver trykket ud i rygmarvskanalen, og medfører en forsnævnring af pladsforholdene. Spinalstenose opstår på grund af alderforandringer, hvor ledbåndene i ryggens led fortykkes, ledfladerne bliver større og bruskskiverne der holder afstand mellem knoglerne bliver smallere. Samlet set medfører det trange pladsforhold i rygmarvskanalen. Diskusprolaps og spinalstenose skal ikke behandles ens, og derfor er man nødt til at undersøge patienter grundigt, inden man sætter dem i gang med øvelser og rådgiver dem om hvordan de bedst slipper af med smerterne. 

Lær de lindrende øvelser

Bestil tid til grundig undersøgelse og vejledning på klinikken, for individuel vurdering, instruktion i smertelindrende øvelser og eventuelt genoptræning.

Lær de to øvelser som jeg bruger til at reducere og fjerne iskias-smerter. Start din behandling om 5 minutter.

ØVELSER OG FORNUFTIG OPFØRSEL KAN BEDRE SYMPTOMERNE

Der findes forskellige øvelser som letter trykket på nerverne inde i rygmarvskanalen, og derfor udgør disse øvelser en vigtigt del af behandlingen af diskusprolaps og spinalstenose. Der findes også hvilestillinger som letter trykket på iskiasnerven. Du finder en oversigt over de lindrende hvilestillinger – klik her.

VIL DU VIDE MERE?

Lær mere om diskusprolaps – klik her

Læs mere om spinalstenose – klik her