Hold din ryg sund - Aalborg Rygklinik
Rygsmerter

Hold din ryg sund

Regelmæssig motion forebygger at du får ondt i ryggen, og iskias-smerter. Eftersom motion virker på den lange bane, er det mit råd at du vælger en motionsform som du godt kan lide.

DET SKAL HELST VÆRE SJOVT

Engagér dig i en sjov form for motion, måske oven i købet sammen med nogle mennesker som du godt kan lide – gåture med en god ven, badminton i din lokale klub, en cykeltur med naboen hver søndag. Mulighederne er mange, og al ny forskning tyder på at den bedste motion for din ryg, er enhver form for fysisk aktivitet der får dig til at svede og blive forpustet. De nyeste anbefalinger fra sundhedsmyndighederne er, at du motionerer 150 minutter om ugen.

ALT DET ANDET DER TÆLLER MED

Får du nok søvn, god søvn, og er dit humør som det skal være? Indimellem møder jeg mennesker der ikke kan slippe af med ondt i ryggen, fordi de træner alt for meget, fordi de hviler sig alt for lidt, eller fordi de er smadder stressede. Det er klart at her er det ikke nødvendigvis mere motion, der er løsningen på problemet.

KOM I GANG PÅ EN SIKKER MÅDE

Er du i tvivl om hvilken form for motion, der vil passe til din ryg, eller hvordan du kommer i gang med at motionere, ovenpå en skade i din ryg, så bestil en tid til grundig undersøgelse og individuel vejledning på Aalborg Rygklinik.

Ring op

eller

Book Online