Aalborg Rygklinik bliver en del af Budolfi Privathospital - Aalborg Rygklinik
Nyheder

Aalborg Rygklinik bliver en del af Budolfi Privathospital

Jeg har glædet mig til at kunne fortælle jer at Aalborg Rygklinik bliver en del af Budolfi Privathospital. Fra den 1. maj skal patienter således kontakte Budolfi Privathospital for at få vurdering og behandlingsforløb hos fysioterapeut Martin Melbye. På hjemmesiden Aalborg Rygklinik vil du dog fortsat kunne finde tips, information og øvelser til diskusprolaps og rygsmerter.

Kig dig omkring

Budolfi Privathospital ligger på Vandmanden 10E, 9200 Aalborg SV. Vi slår dørene op d. 1. maj. Se dig omkring på hjemmesiden allerede nu www.budolfiprivathospital.dk

Ring til Budolfi Privathospital på tlf 70 11 11 66 for tidsbestilling til undersøgelse og behandling.

Tværfagligt samarbejde på Aalborgs nye rygcenter

Budolfi Privathospital har et tværfagligt rygcenter hvor patienter med ryglidelser, diskusprolaps i lænd eller nakke, spinalstenose og lignende, kan tilbydes udredning, MR-scanning, fysioterapibehandling og genoptræning, vurdering hos rygkirurg og smertelæge, røntgenvejledte nerverodsblokader, samt rygoperation. At Aalborg Rygklinik bliver en del af Budolfi Privathospital, sker som en naturlig udvikling af det gode samarbejde fysioterapeut Martin Melbye har haft med specialeansvarlig overlæge i neurokirurgi, Morten Zebitz Steiness, gennem flere år.

Grundig udredning og specialiserede behandlingstilbud

Budolfi Privathospital har samlet de bedste fagfolk under ét tag. Det tætte samarbejde mellem fysioterapeut, speciallæger og erfarne sygeplejersker, har patienten som det centrale omdrejningspunkt. Formålet er at man kan hurtigt og smidigt kan vurdere hvilke behandlingsmuligheder der er bedst for en patient med eksempelvis iskias-smerter eller en diskusprolaps. Afhængigt af hvor slemme smerterne er, hvad årsagen til smerterne er, og hvor hæmmet patienten er, kan læge og fysioterapeut sammen finde ud af hvad der er den bedste og mest effektive måde at afhjælpe problemet på. Vores fagfolk er vant til at arbejde sammen, og vi er meget stolte over det vi kan tilbyde vores patienter på Aalborgs nye privathospital.

Øvelser og genoptræning, nerverodsblokade eller en operation?

De fleste patienter vil helst undgå at skulle opereres i ryggen. I moderne behandling af diskusprolaps vil man oftest starte med at vurdere, om smerterne kan behandles med fysioterapi og øvelser. Er smerterne særligt slemme er det ofte en god idé at supplere øvelserne med smertestillende medicin eller en røntgenvejledt nerverodsblokade. I de tilfælde hvor en diskusprolaps skal fjernes ved en operation, har Budolfi Privathospital de mest moderne operationsudstyr til både mikrokirurgi og kikkertkirurgisk fjernelse af diskusprolaps. Budolfi Privathospital har de bedste fagfolk og de mest moderne operationsfaciliteter. Derfor kan vi tilbyde hele paletten af behandlingsmuligheder under ét tag.